Bankdirektør i Vestjysk Bank fratræder

Bankdirektør i Vestjysk Bank Preben Knudsgaard fratræder sin stilling til maj for at gå på pension. (Opdateres)

Fra den 1. maj kommer direktionen i Vestjysk Bank til alene at bestå af Frank Kristensen.

Det oplyser banken i en meddelelse.

Det skyldes, at Preben Knudsgaard, der i februar fyldte 62 år, ønsker at fratræde sin stilling som bankdirektør for at gå på pension pr. 1. maj 2011.

"Det har været en spændende opgave at fusionere vestjyskBANK, Ringkjøbing Bank og Bonusbanken i en periode, hvor kunderne og samfundet har haft en økonomisk svær periode. Det har været en ressourcekrævende opgave, der er blevet løftet gennem en kæmpe indsats af medarbejdere, ledere og direktion," siger Preben Knudsgaard, der mener, at opgaven er blevet løst meget tilfredsstillende, i en pressemeddelelse fra banken.

"Banken er på alle måder velfungerende, så det er et passende tidspunkt at stoppe mit virke i banken. Jeg kan trække mig tilbage og være stolt over, at den gamle Ringkjøbing Bank nu er en del af en af Danmarks største banker. Jeg ser frem til at bruge mere tid på familie og fritidsinteresser.” siger Preben Knudsgaard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også