Avis: Bagmandspolitiet på vej med Trelleborg-retssag

Sydbank skal stå på mål for Bagmandspolitiets anklager mod BankTrelleborg. Retssagen er dog blevet udskudt, indtil mindretalsaktionærernes højesteretssag er afgjort.
Foto: ESKESTAD MIK
Foto: ESKESTAD MIK

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK), der tidligere var kendt som Bagmandspolitiet, er på vej med retssag mod BankTrelleborg på grund af et vildledende prospekt. Det er dog ikke ledelsen fra BankTrelleborg, men den nuværende ledelse i Sydbank, der sidder på anklagebænken, skriver Berlingske Business under overskriften "Sydbank anklages for børsfusk".

Sydbank overtog med fusionen i 2008 BankTrelleborgs forpligtelser. Skulle anklagen ende med en bødestraf, er det altså Sydbank, der må punge ud.

Sagens kerne er det prospekt, som lå til grund for BankTrelleborgs børsnotering i 2007, hvor garantkapitalen blev konverteret til aktiekapital. Landsretten har tidligere kendt, at prospektet var så fejlbehæftet, at konverteringen var ulovlig. Det var dog i en retssag anlagt af de daværende aktionærer. Nu prøver SØK altså også sagen ved domstolen.

Anklagen er dog ifølge Berlingske Business udskudt, indtil mindretalsaktionærernes anke til højesteret er afgjort. Aktionærerne fik medhold i landsretten så langt, at konverteringen var ulovlig, men der blev ikke tilkendt erstatning, da retten vurderede, at aktionærerne ikke blev ringere stillet af konverteringen.

Læs mere om Trelleborg-sagen her:

Ingen aktionærfrygt i Sydbank 

Trelleborg-direktør: Jeg anede intet om ulovlige lån 

Landsret: BankTrelleborgs børsnotering var ulovlig 

Sydbank frifundet i Trelleborg-sag 

Efter bankTrelleborg dommen – hvad nu?

"Vi vil ikke hovere"

Højesteretsdom skaber præcedens for banker 

Højesteret: Tvangsindløsning i Trelleborg var ulovlig 

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også