Sydbank kommer med i europæisk aktieindeks

Aabenraa-banken træder senere på måneden ind i bredt europæisk indeks.
Sydbank præsenterede onsdag årsregnskab for 2022, som viste det højeste overskud i bankens historie. | Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Sydbank præsenterede onsdag årsregnskab for 2022, som viste det højeste overskud i bankens historie. | Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Sydbank bliver med virkning fra 20. marts en del af det paneuropæiske aktieindeks Stoxx 600.

Omvendt falder det danske it-selskab Netcompany ud af indekset, fremgår det af Bloomberg News.

Sydbank-aktien stiger torsdag 5,2 pct. til 357,40 kr. efter et fald onsdag på 5,2 pct., hvor banken ellers leverede et rekordregnskab.

Aktien startede med at stige på regnskabet onsdag, hvor den var oppe at runde rekordniveauet 362,80 kr., før et salgspres sendte den retur.

Efter regnskabet har Nordea løftet kursmålet for Sydbank-aktien med 100 kr. til 450 kr.

ABG Sundal har endvidere hævet sit kursmål med 12 pct. til 445 kr.

Begge finanshuse anbefaler fortsat ”køb”.

Mens Sydbank træder ind i Stoxx 600, er Netcompany som nævnt på vej ud.

Det sker efter en dårlig kursudvikling igennem en periode. Det seneste år er aktien faldet 43 pct. - og alene i 2023 med 17 pct.

Torsdag ved 11.45-tiden ligger Netcompany-aktien dog 1,2 pct. højere i 245,60 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også