Sparekasse nægter kursmanipulation

En intern revision finder ingen beviser for, at Sparekassen Himmerland tilbage i 2008 sammen med EBH Bank deltog i ulovlig kursmanipulation.

Sparekassen Himmerland er ifølge Nordjyske blevet frikendt i en sag om kursmanipulation. I hvert fald ifølge en intern revision, der har foretaget en undersøgelse, som ikke har ført til nogen beviser.

16. november sidste år sigtede bagmandspolitiet Sparekassen Himmerland, tidligere direktør i sparekassen Svend Jørgensen samt to ledende medarbejdere i investeringsafdelingen for ulovligt at have medvirket til at holde kursen på EBH Bank-aktier kunstigt oppe.

Den ene hånd vasker den anden

Bagmandspolitiet mener, at EBH Bank til gengæld for dette kunstigt har holdt kursen på sparekassens aktier oppe.

"Men vores interne revision har ingen beviser fundet på, at nogen har deltaget i kursmanipulation," siger sparekassens direktør Finn Mathiassen til Nordjyske.

Siden Bagmandspolitiet præsenterede sin sigtelse, har de to medarbejdere fra sparekassens investeringsafdeling været suspenderet med fuld løn.

Tilsyn sender påbud til Himmerland

Himmerland-formand: Kender ikke noget til aktie-aftale med EBH 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også