Avis: Underskud i Faaborg - trods overskud

Selv om der er overskud på bundlinjen i Sparekassen Faaborg, så er det reelt underskud i banken, skriver dagbladet Børsen.

Årsregnskabet fra Sparekassen Faaborg viste et overskud på 10,6 mio. kr. efter skat. Men ifølge dagbladet Børsen, så er det i virkeligheden et lille underskud, der blev årets resultat i den fynske sparekasse.

Det mener i hvert fald investeringschef  Johnny Madsen fra Dansk Formue- og Investeringspleje. Han påpeger, at egenkapitalen er værdireguleret med 19 mio. kr. uden om driften.

“De laver et underskud, og det kan man også se ved, at deres egenkapital falder. Det står helt klart,” siger Johnny Madsen til Børsen.

Egenkapitalen faldt med tre mio. kr. i 2011. Johnny Madsen peger endvidere på, at en beholdning af erhvervsobligationer ikke er optaget til dagsværdi, hvilket ville betyde et tab på 12 mio. kr.

Adm. direktør i Sparekassen Faaborg Claus Sejling mener ikke, man kan kalde årets resultat et underskud.

“Der er noget regnskabsmæssigt, du skal bogføre på din drift, og så er der noget regnskabsmæssigt, du skal bogføre på din egenkapital. Sådan er det,” siger direktøren til Børsen.

Regnskab: Overskud i Sparekassen Faaborg på 14,2 mio. kr.

Faaborg lukker fem filialer 

Faaborg: Nu prøver vi selv 

Faaborg satser på indlån frem for Nationalbanken 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også