I 2007 landede 60 mio. kr. på en konto i Sparbank. Pengene var en deponering for en ejendomshandel foretaget af en af bankens kunder, og kom fra Roskilde Bank. Men banken havde glemt at gøre klart, at det var en deponering, og inden det blev slået fast, havde Sparbank i samråd med kunden brugt størstedelen af de 60 mio. til at indfri et lån kunden havde i Sparbank.

Men Sparbank burde trods Roskildes fejl have været klar over, at det 60 mio. ikke bare sådan dukker op på en konto. Det sagde byretten sidste år, og slog skaden halvt mellem de to banker. Og det sagde landsretten i år – og sendte alle 60 mio. kr. til Roskilde.

I Sparbank forstår man ikke helt, hvordan det er lykkedes at tabe dobbelt så meget i landsretten som i byretten.

”Landsretten og byretten siger, at vi burde have vist, at det var øremærkede midler. Og det er vi noget overraskede over. De siger, at når der kommer 60 mio., så burde vi vide, at der kunne være nogle betingelser koblet på. Og det kunne da også være rigtigt, hvis det var dig eller mig, der kom med 60 mio. Men når der kommer 60 mio. fra en ejendomshandel fra en kunde, som er blandt de større spillere, og som bliver sendt fra en professionel bank, så er vi ikke overraskede. Men det siger de så, at vi burde være,” siger bankdirektør Bent Jensen fra Sparbank.

Han gør dog klart, at bankens regnskab kun bliver ramt med 30 mio. kr. - resten af summen blev betalt ved nederlaget i byretten.

I Roskilde Bank er man – ikke overraskende – anderledes tilfredse med udfaldet.

”Vi har fået dommen i dag. Vi er tilfredse med den, og havde da også forventet at vinde sagen. Det viser, at det var den rigtige beslutning at anke sagen. Men derudover henviser vi til Sparbank for yderligere kommentarer,” siger Ole Reinholdt, der er chefjurist i Roskilde Bank.

Og i Sparbank vil man gerne sige mere.

”Det her drejer sig om en ejendomsejer, der har solgt sin ejendom, og Roskilde Bank har så sendt pengene for salget til hans konto. Det er en handel, der er betalt, og de penge skal man jo ikke have igen.Roskilde Bank opdager fejlen, og henvender sig til Sparbank, for at få rettet op på fejlen, og få deres penge tilbage. Det er imidlertid ikke muligt, da Sparbank allerede i samarbejde med kunden har anvendt pengene til at indfri en kredit. Banken har i den forbindelse frigivet nogle sikkerheder. Derfor kan Sparbank ikke sende pengene retur.’”

Men begrunder Landsretten sig kun med beløbet størrelse?

”Der er en lang, lang række forklaringer fra en masse afhøringer – nogle, der siger, de har snakket med nogle, hvor det har været antyder, og at der ligger en mail, der siger noget om pant i ejendommen, hvor vi så burde have opdaget, at det var den ejendom, der var tale om, og så videre. Og der er nogen, der siger, at de har spurgt til kunden, og har fået at vide, at kunden er på vej mod konkurs, og Sparbank ville gøre alt for at nappe de penge. Der ligger et hav af små legoklodser, de mener, der kan bygge sammen til en stor ting – at vi burde have vist, at pengene var klausulerede.”

Grunden til, at afgørelsen er blevet dobbelt så slem som i Byretten er ifølge direktøren, at Landsretten anser Roskilde Banks fejl for mindre, end byretten gjorde.

”Sagen står jo der, hvor Roskilde Bank først begår en fejl ved at sende pengene uden at gøre det ordentligt. Så siger man, at Sparbank også har noget ansvar, fordi vi burde have opdaget, at pengene var sendt forkert. Og i byretten blev det så til, at der var skyld på begge sider, så blev regningen splittet. Spar Bank blev dømt, men der var en høj grad af egen skyld hos Roskilde Bank. Men Vestre Landsret har så sagt, at Roskilde Banks egen skyld er så lille, at hele regningen ender hos os. Og vi forstår sådan set ikke, at man kan sende nogle penge uden at skrive, hvad det er for nogle, os så er det den, der modtager pengene, der ender med ansvaret.”

Hvor lang tid går der mellem I modtager pengene og I lukker kundens kredit hos jer?

”Det sker inden for nogle få dage. Under en uge.”

Bent Jensen fortæller videre, at banken nu overvejer, om man kan tage sagen til Højesteret – men at beslutningen ikke står lige for døren.