FinansWatch

Regnskab: Spar Nord i fremgang

Lasse Nyby og co. sender et regnskab på gaden, der er markant bedre end samme periode sidste år. På nedskrivningsfronten er der stor fremgang for banken, der nu ser en lavere nedskrivningsprocent end tidligere meldt ud. (Opdateret 12.11)

Spar Nord kan fremvise et nettoresultat for første halvår, der er mere end fire gange så stort som i samme periode sidste år. Bundlinjen på de 171 mio. kr. udspringer ellers af en marginal tilbagegang på nettorenteindtægterne, der er er krøbet en spids under de 800 mio. kr.

Også bankens basisindtægter på små 1,3 mia. kr. er en lille tilbagegang i forhold til 2010.

Et af de store lyspunkter i bankens regnskab er de stadig mindre nedskrivninger. Nedskrivningerne på udlån mv. er reduceret med 17 pct. i første halvår til 191 mio. kr., hvilket er lig med en nedskrivningsprocent på 0,83 pct. Det er en pæn fremgang i forhold til den tidligere forventede nedskrivningsprocent på 1. For helåret forventer banken at lande en nedskrivningsprocent i niveauet 0,75-1.

Vækst på udlån

En anden positiv ting for Lasse Nyby og Spar Nord er en temmelig markant fremgang på udlånssiden, hvor bankens udlånsmasse er blevet 5 pct. større i første halvår. Det er et tal, der er til at tage at føle på i et fladt marked, hvor bl.a. Sydbank i går måtte melde om et dyk på 2,2 mia. kr. Spar Nord skriver, at det er en udlånsvækst primært drevet af offentlige kunder.

Som tidligere skrevet på FinansWatch så melder Spar Nord nu offentligt ud, at banken er igang med at skille sig af med sin leasing-forretning, der ifølge Spar Nord selv vil løse den fremtidige likviditetsudfordring og styrke kernakapitalen.

På omkostningssiden så har banken reduceret sine driftsomkostninger med 5 pct. i første halvår.

"For året som helhed forventes fortsat en basisindtjening før nedskrivninger i niveauet 850-1.050 mio. kr.," skriver banken i regnskabet.

"Vi oplever en rigtig fornuftig udvikling på de områder, vi selv kan påvirke og alt i alt er vi godt tilfredse. Vi får mange nye kunder, vi viser igen, at vi har godt styr på omkostningssiden, og vores nedskrivninger falder. Det er klart, at de seneste måneders turbulens på det danske bankmarked giver os både udgifter og udfordringer – men som vores gennemførte obligationsudstedelser og beslutningen om at afvikle vores leasingaktiviteter viser, er det udfordringer, vi er i stand til at håndtere," skriver banken selv i regnskabet.

Analytiker tvivler på Spar Nord-leasingsalg

Spar Nords "mini-udstedelse" uhyre vigtig

Spar Nord: Er der efterspørgsel, slår vi til

Mere fra FinansWatch

Finanstilsynet langer flere påbud ud til PFA

Inspektion i 2020 har resulteret i en stribe påbud fra Finanstilsynet til PFA. Ifølge topchef har pensionsselskabet enten allerede rettet op på de områder, som Finanstilsynet har rettet kritisk fokus på, eller er i gang med det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs