Kun én bank gik efter billige MMV-lån

Kun et dansk pengeinstitut har valgt at skaffe sig billig kapital øremærket til udlån til mindre og mellemstore virksomheder på favorable vilkår via et særligt program under Den Europæiske Investeringsbank.

Det er Ringkjøbing Landbobank, der har sikret sig 275 mio. kr., og de 140 mio. kr. af dem er allerede lånt ud til bl.a. vindmølleprojekter.

Det skriver dagbladet Børsen.

Ifølge Jakob Nielsen, afdelingschef i Ringkjøbing Landbobank, giver programmet banken mulighed for at skaffe funding billigere, hvilket i sidste ende er til gavn for kunderne.

Mens Finansrådet peger på, at det er administrationen, der har gjort, at de øvrige banker er gået uden om ordningen, siger Jakob Nielsen til DI-medlemsbladet DI Business, at administrationen af ordningen ikke er speciel tung.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også