Kriterierne for Nordeas investeringer i kulrelaterede selskaber er blevet strammet. Det betyder, at den skandinaviske storbank har solgt aktiver for omkring 274 mio. kr.

Nordea valgte i efteråret 2015 at udelukke investeringer i mineselskaber, hvor mere end 75 pct. af omsætningen stammer fra kul. Det udelukkede investeringer i 28 mineselskaber på verdensplan.

I Nordeas aktieportefølje betød det et frasalg af aktier i fem selskaber til en samlet værdi af 6 mio. kr., mens obligationsporteføljerne blev reduceret med 36 mio. kr., svarende til 268 mio. kr.

"Vi har konkluderet, at hvis en virksomhed har mere end 75 pct. af omsætningen fra kul, så duer forretningsmodellen ikke. Men hvis virksomheden kun har 8-12 pct. af omsætningen fra kul, så kan man stadig vende forretningsmodellen rundt," siger Sasja Beslik, der er chef for Nordeas ansvarlige investeringer samt for bæredygtig økonomi på koncernniveau.

At vende forretningsmodellen rundt betyder groft sagt at forlade den synkende skude, hvilket kul er ifølge Sasja Beslik.

Fjerner kun det værste

Han ser en verden, der i stigende grad flytter sig væk fra kul, og derfor vil området heller ikke være attraktivt at investere i på sigt. Han forudser strengere regulering, som kan skade kulvirksomheder.

Føler du, at Nordeas retningslinjer omkring kulinvesteringer er ambitiøse nok?

"Nej. Med vores retningslinjer tog vi første skridt. De fjerner kun det værste," siger Sasja Beslik.

Hvordan skulle retningslinjerne se ud for at være ambitiøse?

"De skulle være mere ambitiøse i den forstand, at vi overhovedet ikke investerer i virksomheder, som vi tror kan påvirke klimaforandring negativt. Det er meget simpelt for mig," siger Sasja Beslik.

Et blik på andre investorer, viser da også, at der findes dem, der allerede i dag er langt mere ambitiøse end Nordea.

Den norske pensionsfond Government Pension Fund Global, tidligere kendt som Oliefonden, der har en formue svarende til 6.200 mia. danske kr. valgte sidste år at stramme sine kriterier yderligere, således at kun 30 pct. af omsætningen må kommer fra kul.

Grundlaget for, at Nordea ikke vil støtte kulproduktion, er, at kul er årsag til stor CO2-udledning, som kan skade klimaet. Derfor mener Nordea, at man må forvente, at efterspørgslen og regulering vil arbejde imod kulproduktion i fremtiden. Det er en del af retningslinjerne, som Nordeas ESG-afdeling har sat for resten af virksomheden.

ESG står for Environmental, Social og Governance og fokuserer på netop disse parametre. Det kan eksempelvis være, hvorvidt virksomheder udgør en miljørisiko, om medarbejderne har det godt, eller om ledelsen er kompetent og ønsker at samarbejde med aktionærerne.

(Læs mere om ESG i faktaboks i bunden af artiklen.)

Ekskluderer to af verdens 20 største mineselskaber

Nordea ekskluderede i alt 28 mineselskaber fra koncernens investeringsunivers. PwC udarbejdede ved udgangen af 2015 en liste over verdens 40 største mineselskaber. Sammenligner man denne liste med Nordeas eksklusionsliste, er der meget få gengangere.

Af de 20 første navne, og dermed største selskaber, optræder blot to virksomheder på Nordeas eksklusionsliste for kulinvesteringer, Coal India og China Coal Energy, henholdsvis nummer fire og 12 på listen. Et andet firma er udelukket grundet menneskerettighedsovertrædelser.

"Jeg er klar over, at vores retningslinjer ikke udelukker mange af de store. Men det skyldes, at mange af de her selskaber har andre produkter som supplement. De her retningslinjer var første skridt, og så må vi se, om vi i fremtiden kan udvide kriterierne," siger Sasja Beslik

Ud af hele PwC's liste med 40 selskaber er fire af dem gengangere på Nordeas liste. Det er altså sværere at finde selskaber, som Nordea udelukker, end selskaber, som storbanken godtager.

Aktiefrasalg for 6 millioner

Når man vedtager nye retningslinjer, kan det give god mening, at man ikke skal udskifte hele investeringsporteføljen, da det vil være omkostningstungt, forklarer Sasja Beslik.

Det var da heller ikke tilfældet for Nordea. Her blev i alt fem mindre aktieposter og en portion virksomhedsobligationer som nævnt afhændet som følge af det nye regelsæt.

"De nye retningslinjer betød, at vi måtte skille os af med virksomheder, der overtrådte kriteriet. Vi havde flere investeringer, som vi skilte os af med," siger Sasja Beslik.

Da Nordea foretog ændringerne var den samlede aktieeksponering på 800.000 euro eller 5,95 mio. danske kr. Til sammenligning havde banken dengang 189 mia. euro under forvaltning. Dermed udgjorde de frasolgte aktier en treogtyvetusinde sekshundredefemogtyvendedel af samlede aktiver under forvaltning eller 0,00004 pct.

"Jeg vil ikke kalde det en gratis omgang. Men i vores industri flytter målet sig hele tiden, og det her skal ses som første skud på et meget kompliceret emne i den del af verden, som endnu er under udvikling," siger Sasja Beslik.

Dertil kom som tidligere nævnt virksomhedsobligationer for 36 mio. euro som også måtte frasælges.