Nordea leverede stor mængde euro i hvidvaskskandale

Storbanken Nordea er blandt hovedrollerne i en ny TV 2-dokumentar, hvor hvidvask bliver sat under lup.
Foto: Nordea/PR
Foto: Nordea/PR
AF RITZAU FINANS

Da storbanken Nordea i juni blev politianmeldt for brud på hvidvaskningsloven, skyldtes det blandt andet bankens forretninger med en række vekselbureauer, til hvem Nordea leverede flere hundrede mio. euro i kontanter på trods af en åbenlys risko for hvidvask.

Det skriver Børsen, baseret på en ny TV 2-dokumentar.

TV-dokumentaren afslører, hvordan vekselkontorer i stor stil har brudt hvidvaskloven, og i den forbindelse bliver det samtidig afsløret, at Nordea ukritisk har medvirket gennem leverance af 500-eurosedler.

Konkret er Nordeas rolle afdækket i forbindelse med retssager mod to forskellige vekselbureauer, hvor Nordea leverede valuta for henholdsvis 750 mio. kr. over en treårig periode og 77 mio. kr. over en periode på seks måneder. I begge tilfælde var 97 pct. af leverancerne i 500 eurosedler.

"Når jeg hører om de beløb, så tænker jeg, at det er absurd. Og jeg tænker, at der burde have ringet nogle alarmklokker," siger advokat med speciale i hvidvasklovgivningen Anne Birgitte Gammeljord ifølge Børsen i dokumentaren.

Nordea ønsker over for Børsen ikke at kommentere oplysningerne, men henviser til en meddelelse på bankens hjemmeside, hvori den tager skarpt afstand fra at blive brugt som platform for ulovligheder og tilføjer, at den er stoppet med at veksle penge til 500 eurosedler i marts 2015.

 

 

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også