Nordea-topchef: Forandringer en nødvendighed

Ifølge Finansforbundet er Nordea i dag en organisation, der er præget af stor frustration. Men topchef Caser von Koskull understreger, at at forandringer er en nødvendighed.

I et interview med dagbladet Børsen understreger Nordeas topchef, Casper von Koskull, at fortsatte forandringer er nødvendige i Nordens største bank, hvis banken skal overleve på sigt. Det skyldes ganske enkelt, at banken skal være i stand til at tilpasse sig og reagere på ændringer i samfundet, mere digitalisering i den finansielle sektor, og stigende regulering.

Ændringerne har blandt andet medført, at seks ud af ti medlemmer af Nordeas topledelse er kommet til, siden Casper von Koskull sidste år blev udnævnt til efterfølger for danske Christian Clausen. Men de mange ændringer i banken har en pris, mener Finansforbundet.

"Nordea har meget frustration opbygget i sig, netop pga.at der stilles meget høje krav til organisationen i forhold til at skulle levere resultater. Det sker samtidigt med, at Nordea gennemfører nogle meget store forandringsprocesser. Der er ingen tvivl om at medarbejderne i Nordea er hårdt presset," siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, til Børsen.

Nordea har den senere tid i en række sager været fanget på det helt forkerte ben, blandt andet i forhold til overholdelse af hvidvaskreglerne, og afsløringen af, at datterbanken i Luxembourg i stor stil har hjulpet kunder med at oprette skuffeselskaber i skattely.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også