FinansWatch

Nordea hæver bidragssatser 27 gange mere end nødvendigt

Nordea meddelte i går eftermiddags, at man hævede bidragssatserne for alle realkreditlån. Forklaringen var omkostningen ved nye kapitalkrav. Hvad Nordea ikke har fortalt er, at bidragsstigningen er på knap en halv mia. kr., eller ca 27 gange så stor, som den ekstraudgift, storbanken kan forvente.

Ifølge Nordea-direktør skyldes bidragsforhøjelser kun stigende omkostninger. Det er en sandhed med modifikationer. | Foto: PR

Nordea oplyste i går, at man hæver samtlige bidragssatser på realkreditlån. Det sker med henvisning til nye kapitalkrav om en såkaldt ”gældsbuffer”, der dog først vil være fuldt indfaset i 2020.

Bidragssatserne bliver ifølge FinansWatch’ beregninger hævet med op til 28,2 pct.

"Bufferen har jo den konsekvens, at vores omkostninger ved at levere realkreditlån stiger, og ligesom for alle andre handlende så er det nødt til at afspejle sig i udsalgsprisen. Så det er baggrunden for, at vi varsler disse bidragsstigninger," forklarede Torben Laustsen, bankdirektør i Nordea Danmark, i går til FinansWatch.

FinansWatch har specifikt spurgt Nordea, hvor meget banken forventer at tjene ekstra på bidragsforhøjelserne, og hvor stor udgiften ved den kommende gældsbuffer vil være. Men det har Nordea oplyst, at man ikke har tal på.

Meget langt fra omkostninger til prisstigninger

Da Nordea afviser at oplyse tallene bag bidragsforhøjelserne, har FinansWatch regnet på bidragsforhøjelserne, ved at bruge tal fra Nordea selv fra udgangen af marts i år, samt omkostningerne til den nye gældsbuffer, ved at bruge frit tilgængelige markedsdata.

Og beregningerne viser, at der er endog meget langt fra at være en sammenhæng mellem den ekstraudgift Nordea kan forvente på grund af den kommende gældsbuffer, og de forhøjelser af bidragssatserne som Nordea nu gennemføre, alene med henvisning til øgede omkostninger for Nordea Kredit.

Resultatet af FinansWatch’ beregninger er, at forhøjelserne af bidragssatserne i alt sandsynligvis vil give Nordea Kredit en ekstra årlig indtægt på omkring 475 mio. kr., svarende til en samlet forhøjelse på 14 pct. Beregningerne tager udgangspunkt i, at kunderne ikke skifter deres låntyper ud, og at Nordea Kredit også hæver bidragssatserne over for erhvervskunderne.

Nordea Kredits forventede ekstra bidragsstigning på 475 mio. kr. skal ses i forhold til, at realkreditinstituttet i 2015 have nettorente- og bruttogebyrindtægter på godt 3,1 mia. kr., og fik et overskud på 1,9 mia. kr. før skat, som går i Nordeas kasse. Hertil skal lægges betaling af provisioner til Nordea på i alt 918 mio. kr., samt udgifter til it-drift, husleje og andet, som Nordea Kredit køber i Nordea. Det blev sidste år til 106 mio. kr., der blev sendt videre til moderbanken.

Nordeas omkostninger stiger fra 5,3 mio. kr. til 17,7 mio. kr.

Nordea oplyser, at Nordea Kredit frem mod miden af 2020 skal binde 7,7 mia. kr. i ekstra kapital for at opfylde kravene til en ny gældsbuffer for realkreditten.

Men selv om 7,7 mia. kr. lyder af meget, så behøver det ikke at være dyr egenkapital, som Nordea skal binde i den nye gældsbuffer. Det er helt inden for reglerne, hvis Nordea eksempelvis udsteder usikrede bankobligationer, såkaldt ”senior unsecured” obligationer, for at opfylde kapitalkravet.

Den slags har Nordea allerede udstedt, så derfor er det ikke svært at beregne, hvad gældsbufferen årligt vil koste Nordea med de nuværende markedsniveauer, når Nordea udsteder obligationer.

 En ”senior unsecured” fem-årig obligation udstedt af Nordea handler i øjeblikket til en effektiv rente på 0,23 pct. En rente, der i øvrigt er styrtdykket siden sidste sommer.

Det betyder altså, at Nordeas reelle udgift ved at binde 7,7 mia. kr. i gældsbuffer vil være på 0,23 pct., eller 17,7 mio. kr. årligt. Målt i forhold til Nordea Kredits samlede realkreditudlån svarer det til en ekstraudgift for Nordea på 4,6 tusindedele af en procent.

Men selv det tal er højt sat. For de 7,7 mia. kr. skal blot ligge i pengekisten i juni 2020. I første omgang skal Nordea Kredit blot binde 2,3 mia. kr. i gældsbufferen. Det giver altså Nordea en årlig ekstra renteudgift på 5,3 mio. kr., mens bidragsforhøjelserne slår fuldt igennem allerede pr. 1. oktober i år.

Nykredit har allerede solgt buffer-obligationer

Konkurrenten Nykredit så sent som i sidste uge været ude med en obligationsudstedelse, der specifikt skulle bruges til at opfylde realkreditkæmpens gældsbuffer. Med hjælp fra BNP Paribas, Goldman Sachs og Morgan Stanley udstedte Nykredit tre-årige såkaldte ”resolution notes” for 3,7 mia. kr. Det skete til en effektiv rente på 0,956 pct.

Men kreditvurderingsbureauerne har sat Nordea i en anden og højere kreditklasse end Nykredit, og derfor vil Nordea med sikkerhed skulle betale mindre end Nykredit for at sælge obligationer til at opfylde gældsbuffer-kravet. Selv hvis Nordea skulle betale det samme som Nykredit, så ville Nordea stadig hæve bidragssatserne med godt 400 mio. kr. mere, end omkostningerne stiger.

Såfremt der skulle være sammenhæng mellem Nordeas bidragsstigninger over for de danske boligkunder og de øgede omkostninger til gældsbufferen, så vil det ifølge FinansWatch’ beregninger kræve, at Nordea selv skal betale en rente på 6,17 pct. for at udstede obligationer til at opfylde kravet om en gældsbuffer. Men realiteten er altså, at Nordeas lånerente for den type lån, der kan bruges til at opfylde gældsbuffer-kravet, i dag blot er på 0,23 pct.

 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs