Nordea smider 16 mia i den svenske statskasse

Svenskernes udsalg af Nordea-aktier skæpper godt i statskassen

18,9 mia. svenske kroner - svarende til lige under 16 mia. danske. Så meget bidrog den svenske stat udsalg af Nordea til statsfinanserne, ifølge di.se

Ejerandelen stammer fra den statslige opbakning til Nordea - i 1997, inden en række fusioner, og under navnet Nordbank - der skulle sikre banken mod kollaps i senhalvfemserne. Den svenske regering har længe snakket om at nedbringe sin - nu tidligere - ejerandel på ca. 20 pct. I starten af februar gjorde man så alvor af det, og solgte 6,3 pct. af aktierne fra.

Samtidig har regeringen gjort klart, at man allerede i indeværende valgperiode agter at sælge yderligere ud af Nordea.

Ikke mere frihed

Man skal dog ikke forvente, at bankens manøvremuligheder bliver væsentligt forbedret, bare fordi staten slipper som ejer. Ved salget i starten af februar påpegede en stribe af analytikere over for FinansWatch, at staten havde givet Nordea meget frie tøjler som ejer.

”Havde det nogen betydning for Nordea, at staten var aktionær i Nordea? Det tror jeg ikke. Jeg tror ikke, at staten har været blokerende for Nordeas muligheder,” sagde Per Grønborg, senioranalytiker i Danske Markets.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også