Nordea: Nedskrivninger i Danmark har toppet

Danmark tegner sig fortsat for en stor del af Nordea-koncernens nedskrivninger, nemlig 79 mio. euro ud af samlet 166 mio. euro i fjerde kvartal. Men nedskrivingerne ser ud til at have toppet, vurderer koncernen i sin årsrapport.
RB-Børsen

"Den løbende gennemgang af porteføljen indikerer, at nedskrivninger på udlån tilsyneladende har toppet. Nedskrivninger på udlån og problemer med kreditkvaliteten ses hovedsageligt blandt små og mellemstore kunder i erhvervssegmentet og inden for landbrugssektoren," skriver Nordea.

Nedskrivningsandelen i Danmark er 44 basispunkter mod 27 basispunkter i Nordeas nordiske bankdrift generelt.

Hård priskonkurrence

Antallet af kunder med store engagementer, fodel+-kunder, er steget med 8000 i fjerde kvartal, oplyser banken.

"Markedsandelen af indlån fra privatkunder var stabil, mens markedsandelen af indlån fra erhvervskunder steg 3,1 pct.point i forhold til tredje kvartal. Stigningen skyldes nogle få store aftaleindlån i forbindelse med kapitalmarkedstransaktioner. Marginalerne på boliglån steg 5 basispunkter som følge af den generelle prisjustering, der trådte i kraft i oktober," skriver Nrodea, der har mærket en hård priskonkurrence på indlån.

RB-Børsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også