Jyske Bank overvejer at droppe Moody's

"Moody's har lige nøjagtig krydset grænsen for retfærdighed," siger Jyske Banks direktør for balance og egenbeholdning til Bloomberg. Opdateret.

Danske pengeinstitutter står nærmest i kø for at droppe ratingbureauet Moody's Investors Service. Nu overvejer også Jyske Bank at stoppe samarbejdet.

"Moody's har lige nøjagtig krydset grænsen for retfærdighed. Det er ikke bare, fordi vi har en holdning, og hvis de så råder i mod det, så bliver vi sure og går vores vej. Det handler om de grundlæggende principper, hvor vi simpelt hen ikke kan følge Moodys' argumenter, siger Steen Nyggard, der er direktør for balance og egenbeholdning hos Jyske Bank, til Bloomberg News.

Nykredit anmodede fredag Moody's Investors Service om at ophøre med at rate Nykredit-koncernen - Nykredit Realkredit, Nykredit Bank og Totalkredit - samt disse selskabers udstedelser.

"Samarbejdet har været tilfredsstillende i mange år, men de senere års volatilitet i Moody's vurdering af dansk realkredit – til trods for internationalt set særdeles lave tabs- og restanceprocenter – har medført, at ratingens betydning for Nykredit og Nykredits investorer er mindsket betydeligt," forklarede Nykredit ved den lejlighed.

Danske Banks afdeling for realkredit, Realkredit Danmark, sagde farvel til Moody's i juni sidste år.

 

Mere:

Moody's dom over danske banker forsinket 

Tørre tårer for Moody's

Søren Holm: Vores investorer behøver ikke Moody’s

Nykredit fyrer Moody's 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også