Jyske Bank-boss: Nye krav til bankerne kan potentielt udløse ny krise

Jyske Banks topchef, Anders Dam, advarer om, at nye krav til bankerne potentielt kan sende sektoren ud i en ny krise.
Anders Dam | Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anders Dam | Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Nye krav til bankerne fra politisk side kan potentielt sende sektoren ud i en ny krise.

Det advarede Jyske Banks topchef, Anders Dam, om fredag under et arrangement på Folkemødet på Bornholm.

Det skriver Finans.

"Jeg er dybt bekymret over den badwill, som omgiver vores sektor. Jeg skal ikke bortforklare de sager, der har været, men den badwill gør, at der er en stor politisk lyst til at finansiere et velfærdsløft ved at plukke yderligere penge fra den finansielle sektor."

"Men man skal passe enormt meget på, for bankerne er skrøbeligere, end man regner med," lød det fra Anders Dam ifølge Finans med henvisning til de politiske planer om at hente 1,5 mia. kr. fra den finansielle sektor via skatter.

Hvis sektoren skal betale 1,5 mia. kr. i skatter, og renterne samtidig begynder at stige, så vil det ramme sektoren hårdt, vurderer bankdirektøren.

"For så falder ejendomspriserne, og så vil virksomhederne begynde at få problemer. Dermed begynder tabene at komme, og så har vi ikke noget at slå tilbage med. Så kan man ad den vej være med til at skabe en ny finanskrise og på den måde få en selvopfyldende profeti med, hvor forfærdelige vi alle sammen er," sagde Anders Dam.

Ordene faldt da Finans afholdt arrangementet Topledernes Møde på Folkemødet.

Jyske Bank-boss kalder omstridt bonusprogram i Nets for "ubehageligt"

Jyske Bank overvejer at smide op mod 5000 erhvervskunder på porten

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også