Anders Dam er ikke tilfreds med resultatet

Dagens regnskab fra Jyske Bank skuffede analytikernes forventning på flere parametre, og heller ikke ordførende direktør i banken, Anders Dam, er tilfreds.
Foto: Jyske Bank/PR
Foto: Jyske Bank/PR

Tredje kvartal har stået i erkendelsen og handlingens tegn, siger ordførende direktør i Jyske Bank, Anders Dam, i en meddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal. Direktøren er dog ikke tilfreds med det, der står på bundlinjen.

”Erkendelsen er, at den begyndende konjunkturelle opgang vi så i løbet af 2010 og i starten af 2011 henover sommeren er blevet afløst af en generel afmatning på grund af den uholdbare statsfinansielle situation i en række lande. Det har påvirket den økonomiske udvikling i negativ retning og vil forventeligt gøre dette i en længere periode fremover," siger Anders Dam i meddelelsen og fortsætter:

"Erkendelsen er også, at den internationale og nationale økonomiske udvikling sætter sine tydelige spor i bankens indtjening, hvor en stagnerende toplinje kombineret med fortsat stigende omkostninger har medført, at resultatet år til dato ikke er på et tilfredsstillende niveau.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også