FinansWatch

Professor: Jyske Bank-dom ligner byrde for banken

Jyske Bank skal tilsyneladende selv kunne bevise, at man har rådgivet kunderne tilstrækkeligt i sagen om bankens fejlslagne hedge-produkt.

Dommen fra sidste uges Jyske Bank-nederlag ved Østre Landsret i sagen om den fejlslagne investering Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer - tyder ikke godt for banken.

Det siger professor Nina Dietz Legind fra juridisk institut på Syddansk Universitet, efter at have læst den 88 sider lange afgørelse, landsretten fandt frem til efter fire dage i retten.

Jyske Bank taber første runde i gigantisk investorsag

Retten slår nemlig fast, at Jyske Invest produkt var så kompliceret, at det kræver mere end bare end brochure at forklare det - og bakker dermed op om Finanstilsynet, der gik i rette med kvaliteten af samme brochure.

Flere sager

"Det er værd at bemærke, at retten finder, at der er tale om et forholdsvis kompliceret investeringsprodukt,  og at retten bemærker, at produktet er afsat til kunder, der ikke har forhåndsviden om hedge-produkter som for eksempel Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer, og at dette medfører et krav om nærmere individuel rådgivning. Rådgivningen bør navnlig vedrøre risiciene ved investeringen."

Både Jyske Banks professionelle modpart i sagen, advokat Peter Ølholm, og forbrugerombudsmanden Henrik Øe, der kører en stribe prøvesager om produktet mod banken, har tidligere udlagt dommen som et klart skifte af bevisbyrden over på banken.

Forbrugerombudsmand: Enormt vigtig dom mod Jyske

Den udlægning er Jyske Bank dog langt fra er enige i. Banken kan tabe op til 800 mio. kr. på sagen.

Jyske Bank: Tror ikke dom får bred betydning 

Men selv det ikke direkte fremgår af de 88 sider, at der nu skulle være tale om en omvendt bevisbyrde, så ser det ud til, at banken vil være tvunget til at fremlægge beviser for at man har rådgivet ud over brochuren, vurderer professoren:

Skal dokumentere rådgivning

"Det er korrekt, at der ikke direkte tales om omvendt bevisbyrde nogen steder i dommen. I relation til usikkerheden om den oplyste risikoprofil på kunderne, lægger landsretten vægt på kundernes forklaringer,” siger Nina Dietz Legind og peger på, at retten samtidig gør klart, at rådgivningen har været mangelfuld: 

"I forlængelse af forklaringerne om forløbet af mødet mellem banken og kunderne, lægger landsretten til grund, at kunderne ikke har modtaget den krævede individuelle rådgivning om karakteristika og risiciene ved produktet, herunder om den betydelige gearing og de risikorammer, der gennemtvinger en realisering af tabet ved en uventet kursudvikling, siger professoren og uddyber: 

"Og dette indikerer tilsammen, at Jyske Bank ikke har kunnet løfte bevisbyrden om, at den nødvendige individuelle rådgivning har fundet sted. Hvis de vil afsætte så komplicerede og risikofyldte produkter til såkaldte almindelige kunder, skal de således kunne dokumentere, at der har fundet tilstrækkelig rådgivning sted."

Mere fra FinansWatch

ATP og Mærsk-ejer satser stort på aarhusiansk jordvarmeanlæg

Landets største pensionspengekasse, ATP, gør nu klar til at investere i at hente vedvarende energi op af jordens indre. Sammen med energiselskabet NRGI og A.P. Møller Holding bliver ATP medejer af selskabet Innargi, der skal etablere et geotermisk anlæg under jorden i Aarhus.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs