Dam: Rød bankskat vil betyde 150 fyringer
Den danske banksektor kan ikke klare flere udgifter, mener ordførende direktør i Jyske Bank Anders Dam. Derfor skal den kommende regering indstille sig på, at en særskat på bankerne vil betyde fyrede medarbejdere eller øgede gebyrer for kunderne. Det fortæller Anders Dam til borsen.dk
"Enten skal vi fyre yderligere 150 medarbejdere, for det svarer ca. til 100 mio. kr., ellers også skal vi hæve renterne eller lave en kombination. Sektoren kan ikke tåle flere sten i rygsækken, som situationen er nu. At tro, at man bare kan hente 2 mia. kr. op ad lommen hos os i den finansielle sektor, uden at det får konsekvenser, det er – undskyld jeg siger det – naivt," siger Anders Dam til borsen.dk.
Skal Helle Thorning opfatte det som en trussel?
"Det er overhovedet ikke en trussel, det er bare facts. Og hvis politikerne vil have os til at fungere som private skatteopkrævere, så skal vi nok gøre det," siger Anders Dam til borsen.dk
Relaterede artikler:
Jyske forudser markante ændringer i sektoren
For abonnenter