Han kommer traskende i et tempo, så det er svært at tro, at Jyske Bank-chefen mindre end to timer tidligere lå på en briks hos en kinesisk læge i Aalborg med nåle i foden. Iført en dynejakke med pels på hætten, selvfølgelig har banksektorens frække dreng ikke den klassisk lange og mørke bankdirektør-frakke på, går Anders Dam målrettet mod direktionsgangen, hvor han fra sit hjørnekontor i bankens hovedsæde har udsigt over Silkeborg-søerne.

Knagme dygtig

"Det er helt utroligt. Jeg har løbet i mange år, og blev så skadet i akillesscenen. Og det ville bare ikke gå væk. Og intet hjalp. Så fik jeg anbefalet hende her kineseren i Aalborg og fire behandlinger senere så er jeg på toppen igen. Hun er knagme dygtig. Er det ikke vildt,?" spørger Anders Dam med høj og begejstret stemmeføring, mens hans tager plads om mødebordet.

Nu skal Anders Dam til at løbe igen, og selvom han ikke løber en jubelrunde i sit kontor, så er det tydeligt, at han er en glad mand oven på årsregnskabsfremlæggelsen blot et døgn tidligere.

Rædselsmåned

Nøjagtig 364 dage før Anders Dam fik stukket nåle i sin ømme fod skrev Børsen i en stort opsat artikel, at "Jyske Bank er klassens dumpepeter" og henviste til bankens store nedskrivninger. Og bladrer man længere tilbage i artikel-arkiverne finder man overskrifter som "Jyske Banks bundlinje i rødt", i forbindelse med bankens 1. kvartals-regnskab 2009 og lister man yderligere et halvt år tilbage, så hedder overskriften "Rædselsmåned sender Jyskes overskud i bund".

Det er barske rubrikker fra en barsk tid. Men påvirker den slags egentlig en barsk bankdirektør som Anders Dam, der efterhånden er den længst siddende topchef blandet de 25 største børsnoterede selskaber i Danmark.

"Vi har faktisk aldrig tvivlet på, at vi hele tiden har haft fat i den lange ende. Så nej, vi mistede aldrig troen på os selv. Og negative skriverier i pressen bider ikke hårdt på mig, det tager jeg faktisk ganske roligt. Jeg har haft med medierne at gøre siden 1982 og prøvet mange op- og nedturer" siger Anders Dam til FinansWatch.

Ondt i selvfølelsen

Én ting er pressens skriverier, noget helt andet er, når investorerne på fondsbørsen tager fat. Eller rettere sagt kaster aktier fra sig, så plejer det normalt at være noget, der kan gøre ondt i selvfølelsen hos selv den mest hårdføre direktør. Og Jyske Bank-aktien dykkede i lighed med mange andre finansielle aktier med ikke mindre end 80 procent, da stormen rasede i forbindelse med finanskrisen.

"Det er rigtigt, at det ikke kun var i pressen, at vi fik tæsk. Men vi forsøgte jo at forklare analytikerne og investorerne, hvad der lå bag vores store nedskrivninger i 4. kvartal 2008 og 2009, nemlig at økonomien var i frit fald. Vi prøvede at forklare, at vores modeller gerne skulle fange det. Men nogle gange er der bare ikke noget at gøre - folk vil se fakta og ikke kun forklaringer på, at det nok skal vende, når økonomien vender, men vi holdt fast i vores modeller og vores strategi, uagtet den negative omtale", siger Anders Dam.

Nedskrivninger kom aldrig

Og det kan her snart to og et halvt år efter finanskrisens udbrud virke fornuftigt. Jyske Bank præsenterede et 2010-regnskab, der fik investorerne til at række hænderne i vejret efter Jyske Bank-aktier. Resultatet før skat var næsten en fordobling sammenlignet med 2009-tallene og de frygtede store nedskrivninger i fjerde kvartal kom aldrig.

Anders Dam forklarer, at han og den øvrige ledelse i banken igennem knap ti år møjsommeligt har bygget nogle risikomodeller op. De risikomodeller beregner bankens nedskrivninger, så derfor nytter det ikke, at kaste dem bort og gå en anden vej, fordi de i en periode giver nogle grimme tal, der skal rapporteres, og man må lægge kind til nogle slag fra markedet.

"Vi havde nogle kæmpe nedskrivninger i 4. kvartal 2008 og 2009, det syntes vi er og var logisk - set i lyset af krisens styrke og tempo. Og så vendte det hele i går, nu er vores modeller pludselige fornuftige," siger Anders Dam.

Det var logisk

Men én ting var at du som erfaren rotte tog det roligt, men måske påvirkede de store nedskrivninger og de negative skriverier dine medarbejdere?

"Det er svært at sige, sådan noget kan man jo ikke måle, men jeg tror på, at vores organisation hele tiden har følt, at vi har haft situationen under kontrol, og at vi var en meget solid bank. Men ledelsen var stålsat på det her, at vi måtte tage nedskrivningerne på den måde vi gjorde. Når vi brugte vores makroøkonomiske hjerne, så var det altså logisk. Vi har aldrig kunnet forstå de banker, der havde sådan en flad nedskrivningslinje gennem de første par år af krisen," siger Anders Dam.

Så bankens frontfigur siden 1997 holdt fast i sine modeller, og man finder vel ikke en bedre test af modellerne, end den værste krise siden 1930érne. Og det første store vendepunkt for banken kom i sommeren sidste år, da EU´s stresstest placerede Jyske Bank som den syvende mest robuste bank i Europa.

Stoppede kontant-transport på Island

"Der kunne vi mærke, at offentligheden fik noget af "det gamle" syn på os igen. At vi var en robust bank," siger Anders Dam.

Han tænker tilbage på de hektiske måneder i efteråret 2008 med et smil på læben. Også selvom det var ekstremt lange arbejdsdage flere måneder i træk.

"Vi lærte, at nedturen i en moderne økonomi kan blive langt større end vi havde fantasi til at forestille os. Og til at starte med handlede det hele bare om at få et overblik. Det første kvartal af krisen sad vi omkring det bord her, jeg vil tro, der var 4-5 møder hver eneste dag, og det første startede tidligt og det sidste sluttede sent. Der var mange ting at få styr på, hvor noget af det mest pudsige vel var, hvordan vi stoppede en transport med masser af kontanter på vej ud af lufthavnen i Reykjavik," griner Anders Dam og minder om, at banken faktisk kun tabte 3 mio. kr. på de udenlandske finansvirksomheder, som bukkede under.

Skubben og puffen

"Det dyre var ulykkerne herhjemme, hvor vi i forbindelse med Bankpakke I fik lov til at betale godt 1,3 mia. kr. for andres ulykker".

Han husker tilbage på krisen som en begivenhed, der fik medarbejderne til at tænke på helheden frem for egne snævre hensyn.

"Der er jo altid - i enhver organisation - lidt skubben og puffen om opmærksomhed og ressourcer, men sådan var det ikke i efteråret 2008. Her trak folk sig hurtigt tilbage og sagde "nej, nej, det klarer vi senere, der er andet der er vigtigere nu". Det var fantastisk at opleve," siger han.

Krisen kom buldrende

Én ting er den fællesskabsfølelse og kampånd som krisen fik frem i organisationen, den anden ting som Anders Dam husker tilbage på er at banken havde den rigtige likvide situation ved krisens indgang i september 2008.

"Jeg mener ikke, at det var tilfældigt, og at vi bare var heldige, at vi havde vores funding på plads fremadrettet, da krisen kom buldrende. Vi havde truffet nogle bevidste valg omkring vores likvide beredskab, fordi vi forventede, at der ville komme et eller andet. Men en nedtur af det omfang, der kom, nej den havde vi ikke set," siger Anders Dam.

Stress-tester os selv

Hvorfor var i særlig godt dækket ind likviditetsmæssigt?

"Vi arbejder meget med risikostyring, hvor vi hele tiden stress-tester os selv, på samme måde som vi stress-tester vores kunder kan du sige. Vi gør det på den måde, at hvis kapitalmarkederne lukker ned i en længere periode, så skal vi kunne køre videre i temmelig lang tid", siger Anders Dam til FinansWatch. Det lyder som en defensiv måde at lede en bank på, at man planlægger fremtiden ud fra, at det hele kan bryde sammen?

"Det mener vi, man bør gøre. Vi har nødplaner for alt mellem himmel og jord, så vi ikke pludselig overraskes af noget grimt," siger Anders Dam.

FinansWatch bringer senere i dag et interview med Anders Dam, hvor han fortæller om sit syn på, hvordan Jyske Bank skal vokse.

Læs her de artikler, der blev lavet på baggrund af stort interview hos Anders Dam i Silkeborg:

Anders Dam: Grænser for hvad din bank skal rådgive om

Jyske vil heller ikke fusionere med Sydbank

Jyske bankbosser tror på små virksomheder

Anders Dam: Her er et bud på en Bankpakke III

Læs her strategi-interviews med andre topchefer fra den finansielle sektor:

Tema: Her er topchefernes strategi