Europæiske banker to tredjedele fra målet

Ved årsskiftet havde de europæiske banker hentet en tredjedel af den nødvendige polstring for at opfylde myndighedernes kernekapitalkrav. Der er uenighed om, hvordan målet skal nås.

147 mia. dollar til juni. Det er det samlede mål for de europæiske banker, hvis de skal opfylde myndighedernes  Core Tier 1-krav på ni pct. til juni.

Ifølge NY Times har Citigroup estimeret, at de finansielle institutioner i Europa (minus Grækenland) ved årsskiftet har hentet 51 mia. dollar.

Fremadrettet er der dog uenighed om, hvordan bankerne skal hente de resterende to tredjedele polstring.

Aktionærer skal holde for

Myndighederne ønsker, at bankerne skal gå til deres aktionærer og samtidig reducere medarbejderstaben.

Bankerne selv vil hellere sælge eller nedskrive urentable forretninger og tilpasse deres balancer, så de kan frigøre mere kapital.

En bank som Société Générale følger imidlertid myndighedernes ønsker. Sidste år skar man ned på bonusser, man udbetalte ikke udbytte til aktionærerne, der er blevet annonceret 1.600 afskedigelser, og sidst, men ikke mindst, har banken afhændet europæiske statsobligationer for mia. af euro.

Sydeuropa hårdest ramt

Men mange mellemstore banker, især i Sydeuropa, står over for forværrede lokale økonomiske forhold og stigende kundemisligholdelser. I Spanien for eksempel siger myndigheder, at andelen af dårlige lån i forhold til bankernes samlede udlån har ramt en 17-årig rekord.

Og EU forventer, at landets økonomi vil vokse med blot 0,7 pct. i år, sammenlignet med 1,5 pct. for USA.

Enormt udsalg

Andre banker nærer et håb om, at salg af såkaldte noncore-aktiver i oversøiske markeder vil bidrage til at øge deres kapitalreserver. Udsalget kan blive enormt.

Den europæiske finansielle sektor ventes ifølge PwC at sælge eller nedskrive mere end 1.800 billioner dollar i låneaktiver i løbet af det næste årti. Fra 2003-10 var tallet blot 97 mia. dollar.

Europæiske banker i spektakulær udlånsmanøvre

Storbankernes kernekapital næsten fordoblet

Danske banker opfylder skærpede kapitalkrav 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også