Russisk rigmands banker går konkurs

Anholdt rigmands to baltiske banker mangler mere end en mia. dollar. Det forlyder nu, at begge banker må gå konkurs.
AF STEFAN SINGH KAILAY, finanswatch@finanswatch.dk

Den russiske mangemilliardær Vladimir Antonov blev i foråret udråbt til at blive svenske Saabs redningsmand. I går blev han anholdt i London, mistænkt for omfattende bedrageri og svindel.

I dag forlyder det ifølge di.se så, at lettiske Krajbanka må se sig nødsaget til at indgive en konkurserklæring efter, at man har realiseret, at der mangler 191 mio. dollar i kassen.

Milliardsvindel

Banken er ejet af den litauiske bank Snoras, der er ejet af Antonov, og som allerede er meldt konkurs. Her mangles der ifølge den litauiske centralbankchef, Vitas Vasiliaukas, 1,3 mia. dollar.

Myndighederne mistænker i begge tilfælde vladimir Antonov for at have dels bedraget, svindlet, plyndret og hvidvasket penge hos og fra de to banker.

Moody's: Baltiske banker har forhøjede udlånsrisici

Moody's: Baltiske banker fortsat under pres

Rasmussen: Baltikum og Polen er modnet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også