Storbank scorer milliarder på regnskabsteknik

JP Morgan har tjent 10 milliarder på papiret, fordi investorer sætter penge på, at banken går fallit.

JP Morgan fremlagde i går kvartalsregnskab, der var markant bedre, end analytikerne havde spået. Det flotte regnskab skyldes dog blandt andet en regnskabsteknisk manøvre fra bankens side, skriver Business Insider.

En amerikansk regnskabsregel gør nemlig, at hvis værdien af bankens gæld falder, kan det bogføres som en indtægt. Det sker, fordi banken teoretisk set kunne købe sine obligationer tilbage til en lavere værdi, end de er udstedt til. Det er det såkaldte DVA –debt valuation adjustment, eller gældsværdijustering.

På det seneste er flere investorer begyndt at tage forsikring mod en konkurs fra JP Morgan. Det betyder, at rentespændet mellem bankens obligationer og credit default swaps på banken stiger. Investorerne tror altså i stigende grad på, at JP Morgan vil have svært ved at overholde betalingerne, og det kan banken bogføre som en indtægt.

JP Morgan fik et bedre tredje kvartal end ventet

Har ikke noget med driften af gøre

Regnskabsreglen blev indført i 2007, og den har siden været omstridt, fordi analytikere påpeger, at banken ikke nødvendigvis bliver mere sund, fordi værdien af obligationerne falder.

CEO i JP Morgan mener da heller ikke, at man skal tillægge indtægten på 1,9 mia. dollar den store værdi.

”Indtægten på gældsværdijusteringen afspejler en tilpasning i forhold til et større spænd i virksomhedens kreditspænd, som kan vende sig i fremtiden og ikke har noget med koncernens underliggende operationer at gøre,” siger CEO Jamie Dimon ifølge Business Insider.

Du kan læse mere om den omdiskuterede regel her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også