JP Morgan fik et bedre tredje kvartal end ventet

Storbanken JP Morgan Chase kom ud af tredje kvartal af 2011 med et overskud på 1,02 dollar per aktie. Opdateret.
RITZAU FINANS

Storbanken JP Morgan Chase kom ud af tredje kvartal af 2011 med et overskud på 1,02 dollar per aktie. Det var 11 pct. bedre end ventet, da analytikerne ifølge Bloomberg News havde forventet en indtjening på 0,92 dollar.

Det var blandt andet en bedre end ventet indtjening, der gav anledning til overraskelsen. Toplinjen var på 24,4 mia. dollar i kvartalet, hvor analytikerne havde ventet 23,3 mia. dollar. Indtjeningen er godt nok dykket ca. 3 pct. i forhold til sidste år, men analytikernes forventning var et endnu større tab.

Resultat fik i første omgang bankens aktier til at stige med 1 pct. i førmarkedet, men efter et par minutters fordøjelse vendte det til et tab på 1,4 pct., og de amerikanske aktiefutures er også faldet en smule længere tilbage efter regnskabsaflæggelsen. S&P 500-futures ligger ved 13.10-tiden til at falde 0,5 pct.

Banken er den første af de store finanshuse, der præsenterer sine kvartalstal i den amerikanske regnskabssæson, der blev skudt i gang tidligere på ugen af aluminiumsgiganten Alcoa. Senere følger bl.a. Citigroup og Wells Fargo mandag 17. oktober og Bank of America dagen efter.

(Ritzau Finans)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også