Europæiske banker bekymrer centralbank

Den amerikanske centralbank er meget nervøs for fundingsituationen i de amerikanske dele af europæiske storbanker. Frygten er, at eurokrisen skal sprede sig til amerikanske storbanker.

Flere af Europas største banker spiller også en betydelig rolle på Wall Street, og det bekymrer nu den New York-baserede afdeling af den amerikanske centralbank, skriver Wall Street Journal.

Banken, der er den største og mest toneangivende underafdeling af centralbanken, frygter, at gældskrisen i Europa kan ryste de europæiske banker så meget, at det kan mærkes i nabobygningerne på Wall Street, hvor de amerikanske investeringsbanker holder til.

De største europæiske banker har milliarder af dollars på bøgerne i USA, og ifølge Wall Street Journal er likviditeten i høj grad sikret gennem funding, der kan hjemtages på flere måder.

Møder med topchefer

Dels kan banken låne på pengemarkederne, hos centralbankerne eller i de konkurrerende banker. Banken kan også veksle sin lokale valuta til dollars. Problemet er, centralbanken frygter, at en stigende uro i Europa kan få samtlige muligheder til at tørre ud lynhurtigt.

Foreløbigt har centralbanken holdt møder med topchefer for de europæiske bankers amerikanske afdelinger, skriver Wall Street Journal, lige som der skulle være holdt møde med den myndighed, der overvåger udenlandske banker i USA, som i sidste ende kan tvinge bankerne til at sænke gearingen.

Et tegn på, at fundingmarkederne er blevet tørre, er ifølge avisen, at en unavngiven europæisk bank i denne uge har lånt 500 mio. dollar i fra den europæiske centralbank én-uges-obligationer. Banken betalte en væsentlig højere rente end ved de typiske långivere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også