Nyt forbud sender bankaktier i vejret

Fire EU-landes forbud mod short-selling får bankaktier til at stige på børserne, mens det samtidig forvirrer en række alternative handelsplatforme.
AF STEFAN SINGH KAILAY, finanswatch@finanswatch.dk

De seneste dages voldsomme kursmæssige pres på flere storbanker fik i går Frankrig, Italien, Spanien og Belgien til at forbyde short-selling på udvalgte aktier i et forsøg på at bremse panikken.

Det har ifølge Financial Times allerede haft en afsmittende effekt på kurserne på bankaktierne.

Belgien største vinder

Banker over hele Europa har vendt tidligere tab med den belgiske børs Dexia, som den største vinder i dag. UniCredit Banca og Credit Agricole er også steget, mens gevinster for britiske Barclays og Royal Bank of Scotland, indikerer, at fordelene ved det nye forbud er ved at sprede sig til lande, der ikke er medtaget i det nye forbud.

Men forvirringen hersker fredag blandt en håndfuld alternative London-baserede handelsplatforme - såsom Chi-X Europe og BATS Europe - der tilbyder handel med pan-europæiske aktier, herunder for alle fire lande, der nedlagde forbud.

Presserende samtaler

Juridiske eksperter på platformene var i presserende samtaler med den britiske Financial Services Authority, som regulerer sådanne platforme, om deres kunder blev berørt af forbuddet, da de platforme, som er baseret i London, er reguleret af FSA, som ikke har indført et sådant forbud.

Fire lande forbyder short-selling på udvalgte aktier

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også