Eik Bank ventes solgt i denne uge

I fredags var der frist for at afgive bud på Eik Bank Danmark, og bankens bestyrelsesformand forventer at kunne finde en køber i løbet af denne uge.

Bestyrelsesformand i Eik Bank Danmark, Henrik Bjerre-Nielsen, forventes at kunne lukke forhandlingerne om et salg af bankens 70.000 private internetkunder i denne uge.

”Vi håber at kunne lukke forhandlingerne i denne uge. Der var frist for at afgive tilbud i fredags. Og jeg kan bekræfte, at der kom tilbud ind,” siger Henrik Bjerre-Nielsen til Børsen.

Han ønsker ikke at kommentere på, hvor mange bud, der kom ind, og på hvilket niveau prisen for banken kommer til at ligge.

Store tab på erhvervskunder

Eik Bank Danmark var oprindeligt et datterselskab til den færøske Eik Banki, der den 30. september måtte slutte sig til rækken af konkursramte banker.

Når internetdelen af Eik Bank Danmark er solgt fra, vil der stadig være en stor portefølje af erhvervskunder tilbage. Ifølge Børsen vil over 50 pct. af Eik Bank Danmarks udlån til ejendomssektoren, som udgør 4,2 mia. kr., ende som tab.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også