FinansWatch

Jyske: Kursfald hos Danske Bank kan skyldes lav salgspris på irsk portefølje

Aktien bag landets største bank daler onsdag morgen, og ifølge Jyske Bank-analytiker kan det have sammenhæng med oplysninger om salgspris på bankens irske låneportefølje.

Det kan være en lav salgspris på Danske Banks irske låneportefølje, som ligger til grund for bankens foreløbige kursfald onsdag.

"Der er folk i markedet, som anser den pris, Danske Bank ser ud til at få for sin irske låneportefølje, for lavere end forventet," lyder vurderingen fra Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, over for Bloomberg News.

Det var i sommer, at Danske Bank igangsatte en salgsproces af den irske låneportefølje på 2 mia. euro. Tirsdag skrev Financial Times, at Elliot Management, Prudential, Pimco og Bank of Ireland var blandt de interesserede køber, og at de hver især i sidste uge skulle have indleveret bud på låneporteføljen.

Ingen af parterne har ønsket at kommentere avisens oplysninger. Ifølge Financial Times ventes en afgørelse i denne uge.

En lille times tid inde i onsdagens danske aktiehandel er Danske Bank placeret i bunden af C20 Cap med et fald på 1,7 pct. til 248,80 kr.

Danske Bank: Flere interesserede i irsk låneportefølje

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere