FinansWatch

Danske Bank: Flere interesserede i irsk låneportefølje

Der er flere købere, der er interesseret i at overtage Danske Banks irske låneportefølje på to mia. euro, skriver Financial Times.

Der er flere, der er interesserede i at overtage Danske Banks irske låneportefølje på 2 mia. euro, som banken igangsatte en salgsproces af i sommer.

Det skriver Financial Times.

Avisen nævner Elliot Management, Prudential, Pimco og Bank of Ireland som interesserede. De fire investorer indleverede i sidste uge ifølge unavngivne kilder bud på låneporteføljen.

Der ventes ifølge Financial Times en afgørelse i denne uge.

Ingen af parterne ønsker at kommentere avisens oplysninger.

I sommer udnævnte den irske avis Irish Independent Bank of Ireland til oplagt kandidat. Bank of Ireland købte tilbage i 2015 en låneportefølje på 274 mio. euro af Danske Bank.

Danske Bank gjorde sin entre i Irland i 2004 med købet af National Irish Bank, men besluttede i 2013 at droppe sin satsning på irske privatkunder og mindre virksomhedskunder og i stedet kun satse på de helt store virksomheder og institutionelle kunder.

Det skete, efter at banken havde tabt store summer i Irland, der var meget hårdt ramt af finanskrisen.

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere