Danske Bank-storaktionær køber sig ind i tysk stålgigant

Den svenske kapitalfond Cevian, der er storaktionær i Danske Bank, har nu også købt massivt op i den pressede tyske stålgigant ThyssenKrupp.

Fra 2011 og frem har den svenske kapitalfond Cevian købt op i Danske Bank, så kapitalfonden nu ejer 9,29 pct. af aktierne, og dermed er den næststørste aktionær efter A.P. Møller-Mærsk.

Cevian er kendt for at købe sig ind i svækkede virksomheder, og presse dem til at blive mere effektive. I Danske Bank indtrådte Cevians Lars Försberg sidste år i bestyrelsen, og nu har Cevian meddelt, at man har øget ejerandelen i stålgiganten ThyssenKrupp til 15,1 pct., og ønsker også der at få en plads i bestyrelsen.

ThyssenKrupp blev skabt i 1999 ved en fusion af to af Tysklands kendteste virksomheder, Thyssen, stiftet i 1891, og Krupp, der blev stiftet i 1811. Men de senere år har stålgiganten haft store problemer, og flere grimme korruptions- og kartelsager på halsen. Selskabet har indtil for nyligt været beskyttet fra fjendtlige aktionærer, fordi den største aktionær, Afried Krupp von Bohlen und Halbach-Stiftung, sad på en kontrollerede aktiepost på 25,1 pct. Men fonden deltog ikke i en aktieudvidelse i december sidste år, og ejer derfor nu kun 23 pct. af stålgiganten.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også