Advokater peger på muligt bedrageri i Danske Banks gældssag

Ifølge advokatfirmas vurdering for Danske Bank kan bedrageribestemmelse komme på tale i sagen om forkerte oplysninger til landets domstole, som betyder, at op mod 16.000 sager risikerer at skulle gå om. Bagmandspolitiet har tidligere besluttet ikke at indlede en efterforskning i sagen.
Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix

Advokatfirmaet Plesner vurderer i et notat udarbejdet for Danske Bank, at der kan være tale om bedrageri med tilhørende straffeansvar i sagen om forkerte oplysninger til domstole, som blev beskrevet af TV 2 og Finans torsdag, skriver TV 2.

Frederik Waage, professor i jura ved Syddansk Universitet, deler det syn på sagen, mens Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kendt som Bagmangspolitiet, ikke på stående fod har tænkt sig at kaste sig ind i sagen.

"SØIK har tidligere modtaget en anmeldelse fra en privatperson vedrørende Danske Banks gældsinddrivelse, og Finanstilsynet har yderligere orienteret SØIK om sagen. SØIK har på den baggrund i foråret 2021 vurderet, at der ikke er grundlag for at indlede en strafferetlig efterforskning i sagen, da det er SØIK's vurdering, at der ikke er begået noget strafbart," skriver Per Fiig, fungerende statsadvokat, i en mail til TV 2, hvor han dog ikke forholder sig til de nye oplysninger i sagen.

Danske Bank ønsker ikke at forholde sig til Plesners vurdering over for TV 2.

Det var i februar, det kom frem, at Bagmandspolitiet havde besluttet ikke at indlede en efterforskning på baggrund af sagen om Danske Banks fejlagtige gældsinddrivelse.

Torsdag kunne TV 2 og Finans fortælle, at op mod 16.000 sager risikerer at skulle gå om, fordi Danske Bank har sendt forkerte oplysninger til domstolene.

Erhvervsordførere kalder Danske Bank-sag "betændt" og "uoverskuelig"

Juraprofessor: Usandsynligt at Danske Bank-sager må gå om

Advokater ser stor regning for Danske Bank-fejl

Danske Bank har fejlinformeret domstolene i op til 16.000 konkurssager  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også