Advokater ser stor regning for Danske Bank-fejl

Der venter en regning, efter at det torsdag er kommet frem, at Danske Bank har givet forkerte informationer i tusindvis af konkurssager. Det vurderer Danske Insolvensadvokater.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Ifølge landets insolvensadvokater bliver det en dyr omgang, hvis alle de op imod 16.000 sager - Danske Bank som beskrevet af Finans og TV2 har fejlinformeret domstolene om - skal genåbnes.

Det vurderer Carsten Ceutz, der er formand for Danske Insolvensadvokater, over for Finans.

"Hvis et konkursbo skal genoptages af skifteretten for at lave nye beregninger og vurderinger, må det forventes, at retten på helt sædvanligvis vil sikre sig, at der bliver stillet sikkerhed for de omkostninger, der er forbundet med en genoptaget behandling," siger Carsten Ceutz, som også stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt alle sagerne reelt vil kunne genoptages.

Finans og TV2 har beskrevet, at de 16.000 sager kan være blevet afgjort forkert, hvorfor Danske Bank kan have fået for mange penge ud af konkursboerne på bekostning af øvrige kreditorer.

Sagerne skal nu genbehandles af landets byretter, og Domstolsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe for at undersøge mulighederne for at hjælpe til med sagsbehandlingen. Danske Bank har oplyst, at banken er i dialog med styrelsen om at finde en løsning.

 

Konkurssager med Danske Bank-fejl risikerer aldrig at blive undersøgt

Juraprofessor: "Det er en meget stor skandalesag for Danske Bank"  

Danske Bank har fejlinformeret domstolene i op til 16.000 konkurssager  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også