Danske Banks topchef ønsker sig en mere positiv udvikling i aktiekursen

Aktien i Danske Bank er steget med knap 8 pct. siden årets start, men adm. direktør Carsten Egeriis håber på bedre tider for aktionærerne.
Carsten Egeriis er adm. direktør i Danske Bank. | Foto: Stine Bidstrup/EXPLORER
Carsten Egeriis er adm. direktør i Danske Bank. | Foto: Stine Bidstrup/EXPLORER
AF RITZAU FINANS

Carsten Egeriis, administrerende direktør i Danske Bank, håber på en bedre udvikling i bankens aktiekurs, der er steget 7,8 pct. siden årets start.

Sammenlignet med en stigning i C25-indekset 14,6 pct.

"Selvfølgelig vil vi gerne se en mere positiv udvikling i vores aktiekurs. Lige nu er jeg fokuseret på at bygge en bedre bank på længere sigt og at fortsætte med at skabe en bedre og mere robust forretning, som kunderne er glade for, og så er jeg sikker på, at også aktieprisen vil følge med over tid," siger Carsten Egeriis til Ritzau Finans.

Aktien i Danske Bank dykker 4,2 pct. fredag middag, efter banken i morges har offentliggjort sit regnskab for andet kvartal kvartal. Det sker oven på tre dage med stigninger.

Sammenligner man med konkurrenterne blev Danske Banks aktie handlet til en indre værdi på 0,61 pct. før dagens regnskab, mens Jyske Bank blev handlet til en indre værdi på 0,65 pct. Både Sydbank og Nordea blev handlet højere med en indre værdi på henholdsvis 1 og 1,18.

Ifølge både Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, og Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank, er der potentiale til en kursstigning, hvis banken lever op til sine målsætninger for 2023, der blev bekræftet ved regnskabet fredag. Det betyder, at banken vil levere en forrentning af egenkapitalen på 9-10 pct. i 2023.

"Banken tror på, at den kan komme i mål, men det kræver hårdt arbejde. Hvis det sker, er der luft til yderligere stigning," siger Mikkel Emil Jensen.

Per Hansen ser en upside på 50-100 pct. for risikovillige investorer, skriver han i en kommentar.

Omvendt har en række analytikere forud for regnskabet sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt målet bliver indfriet.

Danske Bank tager kampen op om privatkunderne 

Sydbank: Danske Banks 2023-mål er realistisk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også