Danske Bank har opbevaret personoplysninger længere end nødvendigt

Problemerne for Danske Bank med at opbevare personoplysninger for længe er bredere end inkassosagen.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Danske Bank har i forbindelse med inkassosagen konstateret, at visse personoplysninger er blevet opbevaret i længere tid end nødvendigt.

Banken har oplyst det til Datatilsynet, og har samtidig oplyst, at udfordringerne med opbevaring og sletning af data er bredere end inkassosagen.

Det skriver Danske Bank i en meddelelse tirsdag.

"Vores kunders data er sikre. Vi har imidlertid konstateret, at visse personoplysninger er blevet gemt længere end nødvendigt. Det skulle naturligvis ikke være sket, og vi arbejder på at løse disse problemer," siger Bo Svejstrup, som er underdirektør i Danske Banks it-organisation og arbejder med kerneforretningen og data, i meddelelsen.

Siden 2016 har storbanken arbejdet på at få alle sine systemer til at leve op til reglerne om opbevaring og sletning af data, og selv om en stor del af opgaven er færdiggjort, er banken endnu ikke helt i mål.

Det ventes, at systemerne lever op til reglerne ved udgangen af næste år, skriver Danske Bank i meddelelsen.

"Processen har desværre taget længere tid end ønsket. Det skyldes primært opgavens omfang, men også at vi også har haft et klart mål om at gøre implementeringen så problemfri som mulig for vores kunder," siger Bo Svejstrup.

I øjeblikket opbevarer Danske Bank persondataoplysninger, fordi banken er forpligtet til det i relation til de igangværende undersøgelser og civile sager vedrørende hvidvasksagen i Estland.

Det er Datatilsynet blev oplyst om, selv om Danske Bank ikke ser det som en del af problemstillingen om overholdelse af EU's persondataforordning, der også er kendt som GDPR.

Forbrugervagthund: Inkassofirmaer skal eftertjekke Danske Banks beregning af gæld inden inddrivelse 

Danske Bank-chef opfordrede til at holde gældssager internt på hemmelig mødeoptagelse  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også