Danske Banks hvidvasksag har trukket tråde til USA, hvor det amerikanske justitsministerium undersøger sagen. Og det kan kaste bøder af sig.

"Vi forventer, at bøderne i USA ikke vil komme op på over 1 mia. dollar baseret på, at banken tjente 1,7 mia. kr. svarende til 262 mio. dollar i perioden 2007-2015 på deres non-resident kunder i filialen i Estland," lyder det fra Elliot Z. Stein, der er analytiker hos Bloomberg Intelligence.

"Banken har identificeret mistænkelige pengestrømme på op til 234 mia. dollar, men det er uvist, hvor stor en del af disse der har fundet vej gennem det amerikanske finansielle system," skriver han.

Oveni kommer eventuelle sagsanlæg fra aktionærer, hvilket også kan øge risikoen for sager i USA.

Det kan være en formildende omstændighed, at Danske Bank samarbejder med de amerikanske myndigheder i sagen. Og det kan være med til at gøre en eventuel bøde mindre, påpeger analytikeren.

Tilbage i 2014 fik franske BNP Paribas en bøde på 57 mia. kr. af de amerikanske myndigheder for at have ladet mistænkelige overførsler fra lande som Iran, Sudan og Cuba sive gennem banken i 2004-2012. Bødens størrelse skal ses i lyset af, at BNP Paribas ikke samarbejdede i samme omfang med myndigheder, påpeger Bloomberg.

"Danske Banks topchefs fratrædelse sammen med bankens villighed til at samarbejde kan være med til at afbøde sagen mod de amerikanske myndigheder," skriver Elliot Z. Stein.

En bøde på 1 mia. dollar vil reducere Danske Banks kernekapital, CET1, med omkring 1 pct.point til 14,7 pct.

"Det betyder, at den fortsat ligger et godt stykke over myndighedernes krav på 12,6 pct. og i toppen af bankens mål tidligere på 14-15 pct.," skriver Bloomberg Intelligence.

Danske Bank øgede dog målsætningen for den egentlige kernekapitalprocent til omkring 16 pct. i starten af oktober.

/ritzau/FINANS

Danske Bank om dialog med myndigheder i USA: Vi er på hilse på-niveau 

Storbanker trækkes ind i Danske Bank-undersøgelse i USA