Danske Bank har for 6,6 mia. kr. italienske statsobligationer

Danske Bank ejer italienske statsobligationer for knap 6,6 mia. kr. Men banken har dækket sine risici af, så nettoeksponeringen mod Irland, Portugal, Italien, Grækenland og Spanien er kun på 1,3 mia. kr.
Foto: Jonas Pryner Andersen
Foto: Jonas Pryner Andersen

Man skulle tro, at hedebølgen i Italien har spredt sig til de finansielle markeder, der i bogstaveligste forstand koger i disse timer, hvor renten på de 10-årige italienske statsobligationer var oppe over 6 procent her til formiddag, mens samtlige europæiske aktiemarkeder er blodrøde.

Det er frygten for, at Italien skal blive et nyt Grækenland, der får investorerne til at søge tilflugt mod alt hvad der minder om sikre havne, mens der sælges voldsomt ud over en bred front på aktiesiden.

Hvis man kigger specifikt på Danske Banks eksponering mod den italienske økonomi, så viser friske tal fra banken, offentliggjort på et investormøde for nyligt, at Danske Bank ejer italienske statsobligationer for 6,588 mio. kr., mens Danske Bank ikke ligger inde med hverken italienske dækkede obligationer eller virksomhedsobligationer.

Til gengæld har banken for 6,4 mia. kr. spanske dækkede obligationer på bøgerne.

For nogle uger siden kom det frem, at Jyske Bank har en eksponering på cirka 500 mio. kr. i tilfælde af en græsk statsbankerot.

Banker: Har lagt afstand til Grækenland

Jyske Bank på liste over ’græske’ banker: 700 mio. i klemme

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også