Amagerboss: Klar til indtog på Amager

Banknordik har gennemført sin overtagelse af Amagerbanken, og på mandag er adm. direktør Janus Petersen klar til at slå dørene op 13 til af Amagerbankens oprindelige 25 filialer, som banken har overtaget.
RITZAU FINANS

På bankens hjemmemarked, Amager, lukker Banknordik seks af de 12 oprindelige filialer.

"De fleste af filialerne på Amager ligger med mellem 1 eller under 1 kilometers mellemrum. Vi vil hellere have færre, men stærkere filialer," forklarer Janus Petersen.

Banknordik har ikke fyret nogen af de overtagne medarbejdere, oplyser Janus Petersen. Og også navnet kommer til at fortsætte, så Amagerbank-filialerne fortsætter under navnet "Amagerbanken, en del af Banknordik".

Vækstambitioner

Banknordiks ledelse slår fast, at banken har vækstambitioner, og Janus Petersen oplyser, at banken har fået nye kunder på det seneste, trods meldinger fra konkurrenterne om, at der har været en sand kundeflugt fra Amagerbanken.

"Rygter får ben at gå på. Og Amagerbanken var i strid modvind. Efter at banken gik fallit, troede mange kunder, at de skulle skifte bank, og der var en vis afgang i januar og februar. Men med vores overtagelse af banken tror jeg ikke, det kommer til at gå den vej, tværtimod. Vi er begyndt at få flere kunder," siger Janus Petersen.

(Ritzau Finans)

Amagerkøb endeligt underskrevet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også