Danske skatteydere står til at få et tab på knap 7 mia. kr., bl.a. fordi Finanstilsynet trods gentagne undersøgelser af Amagerbankens udlånsbøger ikke formåede at finde de omfattende tab og nedskrivninger, der var på vej i den dødsmærkede bank. Et årvågent Finanstilsyn kunne også have bremset et ekstra tab på 900 mio. kr. til aktionærerne pga. et aktiesalg mindre end et halvt år før bankens kollaps.

Morgenavisen Jyllands-Posten har gennemgået 93 af Amagerbankens største ejendomslån ud fra en hidtil hemmeligholdt liste. Den viser, at der trods Amagerbankens såkaldt konservative værdiansættelser af ejendomme kun var begrænsede sikkerheder bag bankens lån. Alligevel blev der ikke foretaget de nødvendige nedskrivninger, selvom mange af ejendommene var nødlidende. Det var ekstra farefuldt, fordi Amagerbankens gæld på 11 mia. kr. lå bag realkreditlån for 4,5 mia. kr.

Oppustede værdier

Det dokumenteres af en lang række eksempler på oppustede ejendomsværdier, som Jyllands-Posten i dag kan afsløre. Alligevel kom Finanstilsynet efter en to måneder lang gennemgang af bankens økonomi i juni ifølge avisens oplysninger med krav om yderligere nedskrivninger på bare 129 mio. kr. Otte måneder senere kom bankens ledelse selv frem til ekstraordinære nedskrivninger på de samme ejendomsengagementer på 1 mia. kr. ud fra samme liste over ejendomskunder. Det førte sammen med andre ekstraordinære nedskrivninger på omkring 2 mia. kr. til bankens kollaps.

En senere finkæmning af bankens bøger af kreditfolk fra Finansiel Stabilitet og højtstående bankfolk fandt yderligere tab og nedskrivninger på 10,5 mia. kr. i banken. Heraf står skatteyderne med en regning på knap 7 mia. kr., fordi staten af to omgange gav banken lån og garantier på 14 mia. kr. De lån blev bl.a. givet, fordi banken ifølge Finanstilsynets vurdering var solvent.

Tillid til tilsyn rystet

Professor Finn Østrup fra Handelshøjskolen i København (CBS) tvivler ikke på, at staten ville være sluppet nådigere med lavere tab, hvis Finanstilsynet tidligere havde erklæret Amagerbanken for insolvent i stedet for, at der blev bevilliget statslån og garantier:

"Det ryster tilliden til Finanstilsynet. For det er jo deres opgave at sørge for, at man opdager situationer, hvor finansielle virksomheder er på vej mod sammenbrud. Jeg tror ikke, at udlandet og indskyderne længere har tillid til Finanstilsynet. Derfor bør det lægges ind under Nationalbanken," siger Finn Østrup, der mener, at Finanstilsynet begik fejl i tilsynet med Amagerbanken.

Hans kollega professor Jesper Rangvid fra CBS finder, at det endnu engang understreger, at der virkelig er behov for en grundig undersøgelse af hele det komplekse forløb om Finanstilsynets rolle i forbindelse med bankpakkerne.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard.