FinansWatch

Amagerchef: Det var ikke ment som en offensiv

Annoncer med sætninger som 'rygterne om vores død er stærkt overdrevne' og udmeldinger om, at nye kunder var velkomne i den statsejede Amagerbank skulle ikke ses som en offensiv på kundefronten, forklarer bankens adm. direktør Steen Hove

Foto: Panduro Jens Jyllands-Posten

Mandag bankende Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) hånden i bordet: Den statsejede Amagerbank måtte ikke hente nye kunder ind. Men det var nu heller ikke det banken forsøgte, forklarer adm. direktør Steen Hove.

"Det er sådan, at i forbindelse med bankens sammenbrud kom der voldsomt mange annoncer fra andre banker – der ellers ikke er på Amager – og det kan de selvfølgelig gøre det bedste de kan. Men når en bank er gået konkurs, så styrtløber det altså med problemer og udfordringer. Så den annonce vi indrykkede – den med ’rygterne om vores død er stærkt overdrevne’ – skal ses i lyset af, at der på det tidspunkt cirkulerede et væld af allehånde rygter om banken," siger Steen Hove til FinansWatch og fortsætter:

"Så pointen med annoncen var at gøre det, jeg er sat til – nemlig at værne om de sidste værdier i banken. Og jeg troede det stod ret klart det var en defensiv annonce, der skulle fortælle vores kunder at vi stadigvæk var her, og nok skulle passe ordentligt på dem – og I får ikke sat jeres renter op lige her og nu, så lad nu være med at drøn ud af banken i panik.”

For medarbejdernes skyld

Samtidig håbede direktøren, at annoncen kunne hjælpe på moralen blandt bankens medarbejdere.

”Du og andre i pressen ved godt, at bankens medarbejdere har været igennem en meget, meget stor belastning gennem de senere år med alt den omtale – som jeg ikke forholder mig til om har været fortjent eller ufortjent. Jeg konstaterer bare, at det ikke altid har været lige sjovt at være medarbejder i Amagerbanken. Og vi havde alle sammen herude håbet at banken kunne reddes – og da det så ikke lykkes faldet skuldrene altså en ekstra gang," siger han og fortsætter:

"Så annoncen var også et signal til medarbejderne om at holde de sidste kræfter kørende – det er bedst både for staten og for deres fremtid hvis vi kan holde kunderne indtil vi får solgt den grønne del af banken.”

Ikke en trussel

Efter annoncerne og Steen Hoves udtalelser til DR om banken ledte efter nye kunder - og man næppe fik sikrere bank end én ejet af staten rettede bankernes brancheorganisation Finansrådet henvendelse til Finansiel Stabilitet for at høre, om staten nu skulle til at konkurrere på bankmarkedet.

Men i Steen Hoves optik er det forfejlet at se banken som en konkurrent til andre banker.

”At den her annonce så skulle udgøre et trusselbillede mod den eksisterende bankverden indgik overhovedet ikke i min begrebsverden. Men for at afskære en hver tvivl har ministeren meldt klart ud, og det forstår jeg sådan set godt i lyset af pressedækningen," siger han.

Kundeflugt

Men du sagde så også, at man har også lov til at skifte over til Amagerbanken, og at og kunderne har faktisk den fordel, at banken er rykket over i Finansiel Stabilitet, hvor "der er en ejer, der hedder den danske stat. Der er vist ikke ret mange andre banker, der kan konkurrere med så betryggende vilkår," – det lyder så lidt mere offensivt end defensivt?

”Og hvordan tror du, at det virker i den virkelige verden? Jeg kan godt tegne en graf over vores kundeafgang – men jeg kan ikke tegne en graf over vores kundetilgang. Men havde jeg vist at det ville få den her udvikling, så havde jeg nok formuleret mig langt blødere.”

Mere fra FinansWatch

"Køb nu, betal senere"-virksomhed tilbyder rentefri kreditter på 30.000 kr. uden detaljerede kredittjek

DE GRATIS KREDITTER: For at få en kredit uden renter på 30.000 kr. hos Anyday skal man ikke vise lønsedler eller give adgang til bankkonto. Et kredittjek mod debitorregistre og en reservation på en tiendedel af beløbet er nok. Anyday mener, at virksomhedens måde at kreditvurdere kunder på er sikker, og at det ikke lokker kunder i uføre. Dog tager virksomheden open banking-teknologi i brug i det nye år for at blive bedre.

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs