Amagerbanken trodser minister - søger stadig nye kunder

To dage efter Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) bankede Amagerbanken på plads, reklamerer banken stadig på sin hjemmeside efter nye kunder.
Foto: Uffe Frandsen
Foto: Uffe Frandsen

De må ikke, siger ministeren. Men Amagerbanken forsøger stadig at hente nye kunder ind.

På bankens hjemmeside opfordres besøgende til at komme ind og tale med banken om at åbne en højrentekonto, der binder kunden for enten et eller to år. Renten på begge konti ligger blandt de bedst opnåelige i landet.

Ingen af disse ting bliver oplyst i annoncen eller i det underliggende materiale, der heller ikke nævner, om tilbuddet kun gælder gamle kunder - som Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) krævede i forgårs:

"Jeg vil gerne slå det helt fast; Amagerbanken må ikke acceptere nye kundeforhold. Det følger af lovgivningen om Bankpakke III. Amagerbanken må heller ikke foretage markedsføring eller i øvrigt konkurrere med andre banker, da Amagerbanken er ejet af Finansiel Stabilitet," skrev han i en mail til FinansWatch.

Har staten i ryggen

Tidligere samme dag havde bankens adm. direktør, Steen Hove, ellers fortalt DR, at den statsejede krak-bank var klar til at hente nye kunder ind.

"Man har også lov til at skifte over til Amagerbanken. Vi er i talende stund en ganske almindelig bank på ganske almindelig vilkår. Og vi konkurrerer med alle vores kolleger på ganske almindelige lige vilkår. Og kunderne har faktisk den fordel, at banken er rykket over i Finansiel Stabilitet, hvor der er en ejer, der hedder den danske stat. Der er vist ikke ret mange andre banker, der kan konkurrere med så betryggende vilkår," sagde han.

FinansWatch har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Steen Hove.

Må ikke konkurrere

Det er ikke alene den statsstøttede kundejagt, der kan give banken problemer.

De regler, der dækker banker under Finansiel Stabilitet - regler dikteret af EU-komissionen i forbindelse med statens overtagelse af Roskilde - slår fast, at bankens indlånsrenter skal ligge i markedets laveste 10 pct. - og at bankens udlån skal være blandt markedets 10 procent dyreste.

Begge i højrentetilbud på Amagerbankens hjemmeside bryder med denne regel.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også