Ree: Branchen kiggede i Amagerbankens bøger

En række danske penge- og kreditinstitutter udlånte krediteksperter til Amagerbanken for at forhindre egne kæmpetab, fortæller Karsten Ree.

Udsendte fra en række andre pengeinstitutter fik lov at kigge i Amagerbankens bøger op til bankens opsigtsvækkende krak. Det fortæller storaktionær Karsten Ree i et interview med Berlingske Business.

”Det danske bank- og kreditsystem var af den opfattelse, at de gerne ville hjælpe Amagerbanken. Det medførte senere, at gode kreditvurderingsspecialister fra de stærkeste institutioner herhjemme kom ind i huset og fik lov til at kigge i bøgerne. Eksperterne var udlånt fra andre pengeinstitutter,” siger han.

”De risikerede jo også at blive ramt, og regningen kunne også blive stor for dem. De ville gerne bankens redning, både for at undgå at de selv led tab, og for at undgå at skade det danske banksystem og sektorens renomé,” siger Karsen Ree til Berlingske Business og peger på, at øvelsen gik ud på, at flytte rundt på aktiver på en måde, der kunne få billedet til at se bedre ud for Amagerbanken.

”Tankegangen var, at andre danske banker eventuelt måtte overtage nogle engagementer og dermed risikere nogle tab, som de alligevel ville få, hvis det gik galt for Amagerbanken,” siger Karsten Ree.

Ree rystet over Amagerbankens kunder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også