Ny Pensam-formand er overrasket over bestyrelseskrav

Det konservative regionsrådsmedlem Per Larsen fra Nordjylland er tredje formand for PenSam Liv på bare to år.

I sommer overtog 49-årige Per Larsen fra Nordjylland posten som formand for arbejdsmarkedspensionskassen, PenSam Liv Regionsrådsmedlemmet fra Nordjylland blev dermed den tredje formand for den omdiskuterede arbejdsmarkedspensionskasse på to år.

Per Larsen, der er valgt ind for det Konservative Folkeparti, overtog formandsposten fra Venstres Jens Stenbæk, der halvandet år forinden havde overtaget posten fra socialdemokraten Thor Grønlykke.

Thor Grønlykke havde forladt posten på grund af stridigheder med næstformanden i pensionskassen og formand for FOA, Dennis Kristensen, mens Jens Stenbæk stoppede som formand efter det seneste kommunalvalg, da posterne i arbejdsmarkedspensionskasserne skulle fordeles påny.

PenSam Livs nye formand er uddannet agrarøkonom, arbejder som produktchef hos Hedegaard Agro A/S og har ingen tidligere erfaring med den finansielle sektor.

Ny Pensam-formand: Godt forhold til Dennis Kristensen  

Hvordan har den første tid som bestyrelsesformand været?

"Det har været rimeligt overvældende. Jeg må indrømme, at jeg er meget overrasket over, hvor store krav der stilles til bestyrelsesarbejdet fra Finanstilsynet. Det er væsentligt mere omfattende, end jeg havde forestillet mig,” siger Per Larsen til FinansWatch.

Der har før været kritik af bestyrelserne i arbejdsmarkedspensionskasserne for at mangle faglige kompetencer. I Pensams bestyrelse sidder i dag to medlemmer med stor erfaring fra den finansielle sektor i form af Niels Henrik Lehde Pedersen og siden starten af 2013 også Jørgen Klejnstrup.

Avis: Duo i markant angreb på inkompetente pensionsbestyrelser 

Hvilken betydning har de to bestyrelsesmedlemmer med erfaring fra sektoren for jeres bestyrelsesarbejde?

”De stiller nogle vigtige spørgsmål og har måske øje for nogle ting, som vi andre ikke lige har. Og så kan de samtidig fungere som gode sparringspartnere for direktionen,” siger Per Larsen.

Nu har du jo kun været med siden i sommer, men er det din fornemmelse, at der har manglet de kompetencer i bestyrelsen tidligere?

”Hvorvidt de har manglet tidligere kan jeg ikke sige noget om, men der er ingen tvivl om, at de er en gevinst, når bestyrelsen skal så dybt ned i det daglige arbejde i pensionskassen. Og det er i øvrigt noget, der er kommet noget bag på mig - hvor meget bestyrelsen skal med ind over den daglige drift. Det er jo traditionelt direktionens område,” siger han

Jeg kan forstå, at de to medlemmer fra den finansielle sektor kan bidrage med noget faglig viden, men hvorfor er det egentlig relevant at have politikere i bestyrelsen?

”Det er jo både arbejdsgiverens – repræsenteret af os - og arbejdstagerens interesser, der skal varetages i bestyrelsen, og de er på mange måder sammenfaldende, da begge parter er interesseret i et så højt afkast og så lave omkostninger som muligt,” siger Per Larsen.

Omvalg koster Pensam dyrt 

Forstå mig ret, men er det noget I har kompetencerne til at bidrage til at lykkes med?

”Man kan altid spørge, om vi er gode nok til det. Vi prøver jo at tilegne os de relevante kompetencer, eksempelvis afholdt Danske Regioner og KL et masterclass-forløb i samarbejde med CBS i sommers, der var specifikt målrettet bestyrelsesarbejdet i arbejdsmarkedspensionskasserne, så det er noget, vi bruger en masse tid på at sætte os ind i,” siger Per Larsen.

Nu afløste du i sommers din kollega Jens Stenbæk som formand, der kun nåede at sidde i halvandet år, og du er selv ”kun” valgt ind for fire år. Kan det være et problem, at der ikke er større kontinuitet på formandsposten i arbejdsmarkedspensionskasserne?

”Jeg ville da ikke have noget imod at sidde en længere periode, for jeg har brugt en masse tid på at sætte mig ind i området, men det er jo et politisk system, og du skal huske på, at der også er en stor udskiftning i kommunerne og regionerne, hvert fjerde år, på den måde er det jo ikke anderledes,” siger Per Larsen.

Pensam-næstformand: Vi er sådan set enige om retningen

Bent Hansen vil sende tung politiker ind i Pensam

Pensam-bestyrelse på plads med reorganisering

Stridende parter mødes i Pensam-slagsmål 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også