Danskerne skal tvinges til pensionsopsparing

Danskerne skal tvinges til at spare 2.200 kr. om måneden, mener tænketanken CEPOS. Dermed kan man afskaffe ældrechecken og pensionstillæg.

En tvungen pensionsopsparing på 2.200 kr. om måneden vil give en årlig udbetaling, der svarer til ældrechecken og pensionstillægget, som dermed kan afskaffes, lyder forslag fra tænketanken CEPOS. Det skriver Berlingske Business.

Ifølge avisen sparer mange danskere slet ikke op til deres pension, og CEPOS vil derfor indføre en tvungen opsparing. Det er især sammensatte marginalskatte, som afholder folk fra at spare op, men tanken bag den tvungne pensionsopsparing er, at man kommer uden om de høje marginalskatte.

”De høje sammensatte marginalskatter udgør en trussel mod den fremtidige opbakning til arbejdsmarkedspensioner, som udgør et væsentligt supplement til folkepensionen. Uden arbejdsmarkedspensioner vil udgifterne til den offentlige folkepension blive væsentlig større,” siger cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen, til Berlingske Business.

Afskaffelsen af ældrechecken og pensionstillægget skulle ifølge Mads Lundby Hansen kunne spare staten for 43 mio. kr. om året. Pengene vil kunne bruges til skattelettelser eller på anden vis hjælpe de danskere, der mister pensionstillægget.

 Skatteforhøjelse kan udhule pensionen

 Pensionsjungle skal kulegraves 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også