Regnskab: Alm. Brand opjusterer forventninger

Alm. Brand-koncernen er komet ud af første halvår med et resultat på 249 mio. kr. før skat. Det får koncernen til at opjustere forventningerne til helåret med 100 mio. kr.

Det går bedre end forventet i Alm. Brand og derfor opjusterer koncernen nu sine forventninger til helåret med 100 mio. kr. til nu 250-350 mio. kr. De fortsættende aktiviteter opjusteres med 50 mio. kr. til 625-675 mio. kr. mens afviklingsporteføljens resultat opjusteres til et minus på 325-375 mio. kr.

Afviklingsaktiviteterne giver stadig underskud men mindre end ventet, og de fortsættende aktiviteter går rigtig godt, lyder det fra Søren Boe Mortensen adm. direktør i Alm. Brand.

"Resultatet i alle fremadrettede aktiviteter har udviklet sig  positivt i andet kvartal, hvilket er glædeligt. Det betyder, at vi har kunnet opjustere forventningerne til årets resultat i både Skadeforsikring, Pension og i banken," skriver han og fortsætter:

"Skadeforsikring har haft færre udgifter til storskader, og generelt har den underliggende forretning haft færre skader end normalt. På trods af skybrud i maj og stigende konkurrence kan vi derfor glæde os over en meget tilfredsstillende Combined Ratio på 82,6. Samtidig får vi nye kunder i både Pension og banken, ligesom resultaterne også her udvikler sig positivt."

Alm. Brand forsikring lander et resultat op 344 mio. kr. før skat, mens Liv & Pension ender på 50 mio. kr. før skat.

banken taber 116 mio. kr. før skat og øvrige aktiviteter, der primært er koncernudgifter, giver også et minus på 29 mio. kr.

Samlet giver det resultatet på 249 mio. kr. før skat og 188 mio. kr. efter skat.

Usædvanligt godt halvår i Alm Brand 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også