Usædvanligt godt halvår i Alm Brand

Færre skader og indtjening fra genforsikring giver Alm. Brand forsikring et ekstraordinært højt resultat i første halvår.

Resultatet i Alm. Brand forsikring på 212 mio. kr. betegnes i regnskabet som 'meget tilfredsstillende og bedre end forventet', på trods af at det faktisk er lavere end sidste år.

Det skyldes at investeringerne i første halvår er slået fejl og har givet et negativt afkast på 13 mmio. kr. mod et positivt afkast sidste år på 41 mio. kr.

Til gengæld er det gået strygende på skadessiden, som har været præget af usædvanligt få skader.

"Resultatet er meget tilfredsstillende og bedre end forventet og præget af en række enkeltstående positive begivenheder i andet kvartal. Disse forventes ikke at gentage sig. Resultatet svarer til en forrentning af egenkapitalen før skat på 40 % p.a.," skriver Alm. Brand.

Særligt andet kvartal har været godt på skadessiden, hvor erstatsningsprocenten er røget ned på 60,9 pct. mod 67,3 pct. i Q2 2013.

" Årsagen til forbedringen skyldes blandt andet de seneste års arbejde med at skærpe acceptreglerne. Endvidere er incitamentet for kunderne til at vælge selvrisiko øget. Særligt har varslingen af bygningsforsikringerne på erhvervssegmentet medført en reduktion af skadefrekvensen," skriver selskabet og tilføjer at der generelt også bare har været færre skader i andet kvartal.

Samtidig er niveauet af storskader usædvanligt lavt på 4 pct. af præmieindtægterne mod normalt 8 pct.

Halvårsresultatet er også præget af en stor genforsikringsgevinst i første kvartal på knap 200 mio. kr. Det er med til at hive det forsikringstekniske resultat gevaldigt op.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også