Berlingske Tidendes nye journalistiske undersøgende projekt, som præsenteres på avisens forside i dag, hedder Blodobligationer. Serien handler om, at danske pensionskasser i stor stil køber obligationer i afrikanske lande, hvor demokrati og menneskerettigheder er begreber, der ikke fylder meget i hovedet hos de personer, der leder de forskellige lande.

Et landene er Den Demokratiske Republik Congo, som avisen har besøgt, hvor fire danske pensionskasser, ISP, PenSam, Industriens Pension og AP Pension, har købt statsobligationer for 10,6 mio. kr. Obligationerne i de afrikanske lande, er typisk højrisiko-obligationer med renter på mere end 10 pct.

I alt har 19 ud af landets største pensionskasser købt obligationer i syv forskellige afrikanske lande, som ligger i bunden, når der laves lister over landenes udvikling i forhold til demokrati og menneskelig udvikling. Landene er også typisk meget korrupte. I Congo har Berlingskes journalister og fotograf mødt kvinder, der er blevet voldtaget af soldater fra regeringshæren, der er kendt for systematisk voldtægt af kvinderne i landet.

Det siger pensionskasserne om deres syn på afrikanske investeringer 

Vil ikke føre udenrigspolitik

Berlingske skriver, at de danske pensionsselskaber gør meget for at fortælle på deres hjemmesider, om den etiske profil de investerer ud fra, ligesom de gerne giver eksempler på, hvis der er virksomheder, de har black-listet, fordi disse ikke har levet op til de etiske standarder for investeringerne. Men ifølge artiklen, så er der ikke etiske regelsæt at følge, når det gælder investeringer i statsobligationer. Pensionsselskaberne siger, at de ikke vil udelukke at købe obligationer fra bestemte lande, fordi det vil være at føre udenrigspolitik.

"Som branche mener vi ikke, at det er et område, hvor vi kan spille en aktiv rolle. Jeg synes, at vi har en fornuftig balance i dag. Men hvis FN, EU eller den danske regering lægger op til, at vi kan gøre andet, vil vi klart tage det op og se på det," siger formand for Forsikring & Pension Peter Damgaard Jensen, som også er direktør i PKA.

Mads Øvlisen, formand for Rådet for Samfundsansvar, kalder forklaringen »et hjørnespark«, Forbrugerådet kalder det en »bortforklaring«, og Jesper Berg, der som økonom har talrige missioner på CVet for Den Internationale Valutafond i Afrika, bakker dem op. Investorerne bør lave regelsæt for dette område, ganske som man har på aktieinvesteringer.

Overveje at holde sig væk

»Her er der jo heller ingen, der fortæller dig, hvad man må og ikke må. Hverken Verdensbanken, Valutafonden eller FN har sagt, at man ikke må investere i de enkelte firmaer. Det er jo en beslutning, som medlemmerne træffer,« siger Jesper Berg, der også er underdirektør i Nykredit.

Udenrigsminister Christian Friis Bach (R) er bekymret for, hvor pensionsopsparerenes penge ender.

»Hvis pensionsselskaberne ikke kan sikre, at der er åbenhed omkring de her pengestrømme, så man kan følge, hvor pengene ender, og hvis ikke de kan sikre, at pengene faktisk bliver brugt til gavn for befolkningen, synes jeg, at man skal overveje meget kraftigt at holde sig væk,« siger han og understreger, at Udviklingsministeriet ikke selv ville give lignende budgetstøtte til en række af landene.