Finanstilsynet frikender forsikringsselskabers kommunikation
Stadig flere danskere klar til Ankenævnet for Forsikring, fordi de er utilfredse med ikke at få tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne. Det har fået Finanstilsynet til at undersøge, om der ligger et generelt problem gemt. Det gør der ikke, lyder konklusionen.
En gennemgang af alle klagesager de seneste år får Finanstilsynet til at komme frem til konklusionen, at klagen ofte bunder i, at kunderne ikke kender forsikringsvilkårene tilstrækkeligt.
"Dette kan tyde på, at selskaberne ikke kommunikerer tilstrækkeligt tydeligt til deres kunder om, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for at opnå dækning fra en erhvervsevnetabsforsikring," skriver tilsynet.
Den tese bliver dog hurtigt dræbt i undersøgelsen. Ankenævnet for Forsikring har nemlig anderledes forklaringer på de mange klager.
- Det koster kun 150 kr. at klage
- Det kan betyde enormt meget for den enkelte klagers økonomi, om man vinder eller taber sagen.
Ankenævnet afviser, at det skulle være særlig dårlig kommunikation fra selskaberne, der giver de mange retssager. Det understøttes af, at det oftest er selskaberne, der vinder sagerne.
Der er dog også eksempler på, at kommunikationen nogle gange er mangelfuld. Rapporten fremviser et eksempel, hvor lidelser med ikke-objektive tegn på tilstedeværelse undtages fra dækning. Afsnittet stammer fra en forsikringsbetingelse fra PFA, hvor PFA tabte i ankenævnet, da man ikke tilstrækkeligt havde gjort opmærksom på ændrede betingelser.
Forsikringer mod tab af erhvervsevne har den seneste tid været meget i medierne, hvor der har været fokus på brugen af overvågning, som oftest bliver benyttet i sager om tab af erhvervsevne.
.jpg.png)
