Skybrudsregning nærmer sig 5 mia.

Regningen for sommerens skybrud lyder på 4,9 mia. kr., viser en optælling fra Forsikring & Pension. Langt det meste blev dog dækket af genforsikring.
Foto: HELLE ARENSBAK, Jyllands-Posten
Foto: HELLE ARENSBAK, Jyllands-Posten

Siden det ekstreme skybrud over København d. 2. juli 2011 er regningen til forsikringsselskaberne vokset støt. Det er endt med at være historiens dyreste skybrud på dansk grund med en samlet regning på 4,9 mia. kr. indtil videre.

"Sidste sommers skybrud blev historisk dyre, og skybruddet over København den 2. juli satte helt nye standarder. Det adskiller sig blandt andet ved, at det gik langt hårdere end normalt ud over erhvervsdrivende med dyrere skader og store driftstab til følge," siger underdirektør Torben Weiss Garne fra Forsikring & Pension i en pressemeddelelse.

Regningen kan stige

Den samlede regning bliver dog i væsentlig omfang dækket af genforsikringskontrakter. Derfor kunne langt de fleste forsikringsselskaber også fremvise pæne bundlinjer i årsregnskaberne. Andre - som Købstædernes Forsikring - havde ikke tilstrækkeligt med genforsikring og måtte se bundlinjen bliver blodrød.

Regnskab: Storm, brand og forsikring plager Købstæderne 

Købstæderne forventer forsikringstab i igen i 2012 

Når det har taget så lang tid at gøre regningen op, skyldes det i høj grad de mange følgeskader, der opstod. Mangel på affugtere og håndværkere har betydet forværring af skaderne med eksempelvis angreb af skimmelsvamp. Samtidig er mange sager endnu ikke afsluttet, fordi der ikke har været nok ledigt fagpersonale til at udbedre skaderne.

På den baggrund sagde adm. direktør i Alm. Brand og næstformand i F&P Søren Boe Mortensen i dag på en pressebriefing, at det ikke ville overraske ham, hvis regningen endte med at blive endnu større.

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også