Spektakulær svindelsag: Var selv skyld i at foden blev kørt af

NÅR KUNDERNE SNYDER: Danmarksmester i stavgang trods både handikapbil og minicrosser, et tilsyneladende stort forbrug af potensmidlet Cialis og en tidligere erstatningsudbetaling på over 9 mio. kr. ved en amputeret finger. Detaljerne er mange i denne sag om en forsikringskunde, der krævede 12,4 mio. kr. i erstatning, efter at han blev kørt over af et tog i Letland.
Foto: Polfoto/Finn Frandsen
Foto: Polfoto/Finn Frandsen

Det anslås, at danske forsikringskunder årligt snyder deres forsikringsselskaber for 4 mia. kr., og de største svindelsager handler typisk om personskader.

Her er historien om en både stor og på mange måder spektakulær sag, hvor en kunde, der havde tegnet forsikring i tre forskellige selskaber, krævede en erstatning på i alt 12,4 mio. kr., efter at han havde fået kørt sin fod af i Letland, da han skulle krydse en jernbaneoverskæring. 

Sagen endte i retten, og den tæller godt med i den svindel for 503 mio. kr., som de danske pensions- og forsikringsselskaber samlet set opdagede i 2016.

FinansWatch er dykket ned i sagen, som ikke bare er stor beløbsmæssigt, men også omfangsrig i detaljer, og hvor retten i Glostrup endte med at fastslå, at forsikringstageren ikke skulle have en eneste krone udbetalt, selvom om han endte med at få amputeret benet op til over knæet.

Lammelser efter blodpropper

Af domsudskriften fremgår det, at der er tale om en mandlig førtidspensionist med kone og tre børn. Livet frem til episoden i Letland har dog langt fra været lige ud ad landevejen.

Under retssagen blev der kigget tilbage på forsikringstagerens sygdomshistorik, helt fra han var 17 år, selvom han var fyldt 47 år, da han fik foden kørt over en december-dag i 2011.

Allerede som 17-årig og igen som 33-årig fik forsikringstageren nemlig blodpropper i hjernen, som blandt andet medførte højresidig lammelse og gangbesvær. I 2005 fik han tildelt en minicrosser, og i den forbindelse fremgår det, at han havde nedsat kraft i begge ben samt dropfod på højre, hvilket typisk bevirker, at man trækker foden efter sig, når man går. I 2006 får han også tildelt en handikapbil.

Hjerneblødningerne skulle ifølge domsudskriften også have været årsag til, at forsikringstageren har lidt af depression, der blev fastslået i 2003. Her er det også værd at nævne, at forsikringstageren i november 2000 fik skåret hånden af i en rundsav. Hånden blev påsyet, men blev grundet helbredsmæssige problemer og nedsat funktion amputeret endeligt i 2009.

Efter ulykken med hånden i november 2000 fik forsikringstageren udbetalt erstatning fra tre forskellige forsikringsselskaber, 3,1 mio. kr. fra Gjensidige Forsikring, 2,9 mio. kr. fra Tryg og 3,2 mio. kr. fra Topdanmark – i alt 9,2 mio. kr. Pengene blev investeret i ejendomme.

Men nu til selve hændelsen, hvor forsikringstageren 11. december kl. 16:44 blev ramt af et tog i Letland, hvorved hans højre fod blev kørt af. Der opstod efterfølgende infektion, og 20. januar 2012 blev benet amputeret over knæet.

Ville arrangere tur for Rotary-klubben

Ifølge forsikringstageren tog han til Letland for at forberede en tur til landet for medlemmerne af den Rotary-klub, hvor han var blevet optaget i foråret 2011.

Forsikringstageren havde ofte rejst i Letland, hvor han havde købt noget jord som investering og også kendte nogle danske landmænd. Formålet med turen i december 2011 var at finde egnede hoteller, turistattraktioner og steder, hvor man kunne få en god kop kaffe.

Han kørte til Letland i sin handikapbil, og den 2. december var han af præsidenten for Rotary i Riga inviteret til en stor banket med flere hundrede deltagere på Rigas flotteste hotel. Under banketten talte han med en dame om turistattraktioner, og hun nævnte et område, hun kaldte "Letlands Schweiz", hvor der også skulle være en borg og et vandfald. Det er dog siden ikke lykkedes at identificere denne kvinde.

Det var dette område, som han senere valgte at tage ud at se på. Han fandt dog aldrig vandfaldet. Om han fandt borgen, fremgår ikke af domsudskriften. Men det var i denne forbindelse, at han krydsede jernbanen til fods. Omkring kl. 15 havde han parkeret bilen nogle hundrede meter fra jernbaneoverskæringen, og herefter gik han en tur i området. Det var på vejen tilbage over jernbanen, at han kl. 16.44 blev kørt over af toget.

Divergerende forklaringer

Forsikringstageren har selv afgivet forklaring om selve hændelsen flere gange, og det er i domsudskriften påpeget, at visse af detaljerne om, hvordan selve ulykken skete, er divergerende.

Eksempelvis forklarede forsikringstageren 20. december 2011 under en afhøring foretaget af det lettiske politi, at han ikke havde set sig for, da han gik over banestrækningen, og at han i samme øjeblik vred om på anklen og faldt om på skinnerne. Han hørte ikke togets varselssignal, fordi han lyttede til musik på en musikafspiller.

Men da han 15. juli 2013 på foranledning af lettisk politi afhøres af det danske politi, forklarer han, at han så sig til begge sider, inden han skulle krydse skinnerne. Han havde en musikafspiller om halsen, men lyttede ikke til musik. Han ville derfor have hørt, hvis der havde været en alarm, i forbindelse med at han krydsede banelegemet. Herefter vrikkede han om på foden og besvimede. Han vågnede ved, at han hørte toget og mærkede rystelser og fik drejet sig væk fra banelegemet med overkroppen, lød forklaringen nu.

Danmarksmester i stavgang

I retten har der også været indkaldt andre vidner. Blandt andet forsikringstagers søster, der tog til Letland efter ulykken, samt hans mor. De bor begge to i henholdsvis 3-4 km og 4-5 km fra forsikringstageren, og begge har oplyst, at han kom gående, når han skulle på besøg.

Forsikringstageren selv forklarer også, at han fra 2006 og frem til ulykken havde klaret sig uden stok eller hjælpemidler. Dropfoden forsvandt i 2007, og han gik uden balanceproblemer og trænede blandt andet stavgang. 

Ifølge domsudskriften har søsteren blandt andet oplyst, at "han "tog fuldstændig røven på dem", da han en dag ringede og sagde, at de skulle tænde fjernsynet. Det vidste sig, at han var blevet danmarksmester i stavgang."

Af domsudskriften tyder det på, at flere af forsikringstagerens pårørende er blevet spugt om, hvorvidt en depression, der blev konstateret i 2003, var blusset op igen i 2011. Formålet med disse spørgsmål har angiveligt været at finde tegn på, om forsikringstageren ønskede at tage sit eget liv, da han blev ramt af toget.

Ifølge moderen og søsteren har forsikringstageren ikke virket deprimeret siden 2007. Men ifølge hans praktiserende læges journal fremgår det, at han i januar 2011 havde problemer med at sove. I november 2011 noterer lægen, at der mistanke om begyndende depression, og det fremgår af journalen, at patienten tager et middel mod depression.

Købte potenspiller for 40.000 kr.  

En anden kuriøs detalje i sagen, som nævnes hele fire gange i domsudskriften, er det receptpligtige potensmiddel Cialis. I august 2011 fremgår det af forsikringstagerens lægejournal, at apoteket har oplyst, at patienten over det sidste år har bestilt 432 stk. Cialis. Dette svarer til piller for 40.000 kr., noterer lægen, der samtidig skiver "OBS" ud for denne oplysning.

Da det lettiske politi 13. december 2011 undersøger det hotelværelse, hvor forsikringstageren har indlogeret sig, finder man tre forskellige sove-/beroligende midler samt Cialis-tabletter.

Om det store indkøb af Cialis har forsikringstageren til retten forklaret, at "det var en fordel at købe medicin op til tilskudsårets udløb. Han onanerede tit mod fantomsmerter i armen, og så var pillerne nødvendige." Forsikringstagerens kone gennem 25 år har dog oplyst i retten, at hun "ikke ved, hvad medicinen Cialis er".

Ville købe naboejendom

Af domsudskriften fremgår det desuden, at de tre forsikringsselskaber har inddraget forsikringstagerens økonomiske forhold i sagen. Angiveligt med det formål at vise, at forsikringstageren var økonomisk trængt.

Blandt andet nævnes det, at årsopgørelser fra perioden 2000 til 2011 viser, at forsikringstageren i flere år havde negativ skatteindkomst. Erstatningsudbetalingerne på de mere end 9 mio. kr. efter ulykken i november 2000 indgår ikke i årsopgørelserne som et aktiv ud over værdien af de ejendomme, som gav underskud.

Selv har forsikringstageren forklaret, at han ønskede at komme ud af sin invalidepension og være landmand igen, og han havde derfor budt 6,6 mio. kr. for naboejendommen efter i 2011 at have skiftet bank, som havde godkendt ham til købet. Retten bemærker i domsudskriften, at disse oplysninger fra forsikringstageren "ikke er nærmere underbygget".

Betalte årligt 55.000 kr. for at være forsikret

Forsikringstageren tegnede i årene frem til 2000 de tre ulykkesforsikringer, som er omfattet af sagen. Topdanmark oplyser, at forsikringstageren dengang spurgte til, hvorvidt en skade på hans højre ben, der var ramt af den højresidige lammelse, ville blive takseret i forhold til en skade på venstre ben.

Da forsikringstageren får foden kørt af, betaler han årlige præmier på i alt 55.000 til de tre forsikringsselskaber, Gjensidige, Tryg og Topdanmark.

Betalingerne er dog ikke faldet promte. Både i 2010 og 2011 anmodede forsikringstageren om udsættelse af betaling af præmierne hos Topdanmark, og i november 2011 blev han rykket for betaling hos Tryg. Det resulterede i, at han samme måned betalte præmierne på sine egne forsikringer, men lod forsikringerne på ægtefællen og børnene udløbe.

Selvom forsikringstageren havde haft sine forsikringer i ti år, så afviste de tre selskaber at udbetale erstatning, og forsikringstageren trak dem derfor i retten.

Det resulterede 14. december 2016 i, at retten i Glostrup endte med at frifinde de tre selskaber.

"Ved en samlet vurdering af alle disse ovenstående forhold, finder retten herefter, at forsikringsselskaberne med den fornødne grad af sikkerhed har godtgjort, at der ikke var tale om en tilfældig hændelse, eller at ulykken skulle være indtruffet som følge af simpel uagtsomhed, men at der derimod var tale om en forsætlig handling fra X's side enten med henblik på selvmord eller med henblik på udbetaling af ulykkesforsikringssummerne," fremgår det af domsudskriften.

Retten idømte iøvrigt forsikringstageren at betale forsikringsselskabernes omkostninger i forbindelse med retssagen. Det sker via en retshjælpsdækning i Topdanmark på 130.000 kr. Da forsikringstageren subsidiært er bevilliget fri proces, betyder det, at statskassen skal betale resten af selskabernes retsomkostninger på i alt 488.305 kr.

Det fremgår ikke af domsudskriften, hvad statskassen derudover har betalt for, at forsikringstageren kunne føre sagen med fri proces.

Læs udskriften af dombogen her.

FinansWatch sætter i den kommende tid fokus på forsikringssvindel i serien "Når kunderne snyder."Læs tidligere afsnit nedenfor:

Kunde meldte samme Iphone mistet syv gange hos forskellige forsikringsselskaber

Danske forsikringsselskaber opdager forsvindende lidt forsikringssvindel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også