Avis: Danskerne jagter 100.000 kroners fradrag før nytår

Berlingske Business skriver, at det nye pensionsloft har skabt travlhed hos pensionsselskaberne, fordi det er sidste gang, at man fradragsberettiget kan indbetale 100.000 kr. til ratepensionen.

I går var det Børsen der fortalte historien om, at danskerne er pænt forvirrede over, hvordan de nye regler er i forhold til pensionsloftet, som regeringen har skabt usikkerhed om qua det nogle måslke vil kalde for en zig-zag-kurs i relation til, hvor fradragsgrænsen for indbetalinger til ratepensioner skal ligge.

I dag følger Berlingske Business trop med historien om, at danskerne er meget opmærksomme på at få fradragene i år, da det er sidste gang at der kan indbetales 100.000 kr. med fuld fradragsret, næste år hedder loftet nemlig 55.000 kr.

Avisen har talt med både Nordea Liv & Pension, Danske Bank, SEB Pension og AP Pension og alle steder meldes om stor travlhed.

"Mange vil gerne benytte sig af, at det i år er sidste chance for at indbetale 100.000 kroner på en ratepension. Men rigtig mange spørger også om, hvad de skal gøre til næste år, når nye regler træder i kraft," siger afdelingsdirektør Frank Pedersen fra SEB Pension.

 

Nye pensionsregler giver ekstra travlhed før nytår

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også